»Jeg vil gerne beklage, og jeg vil gerne undskylde.« Så direkte sagde sundhedsminister Magnus Heuniche det på regeringens store pressemøde mandag.

Undskyld, fordi myndighederne ikke har taget henvendelser om hjælp fra danske virksomheder alvorligt. Undskyld for, at lande som Sydkorea blev afvist eller ikke kunne få kontakt, da landet ønskede at hjælpe.

Undskyld.

I realiteten var det ministeren eller det politiske niveau, der undskyldte på myndighedernes vegne – altså regeringens rådgivere på sundhedsområdet.

Det er for tidligt at komme med den endelige vurdering af den danske strategi. Der kommer naturligvis en tid for store evalueringer, der skal sikre, at vi er langt bedre rustet næste gang. Vi skal lære af os selv – men også af andre.

Her halter det noget.

Man kan allerede nu konstatere, at tilliden til egne evner er overvældende stor hos sundhedsmyndighederne i Danmark. Det er naturligvis udmærket, men man skal ikke tro, at man kan gå på vandet.

Der har fra starten været en tillid til egen strategi, som vi nu ved, slet ikke står mål med realiteterne. Sundhedsmyndighederne har undervurderet situationen gang på gang, samtidig med at de har fastholdt deres egen rigtige kurs. Deres skråsikkerhed rammer dem i øjeblikket i nakken.

Det er blot en uge siden, at sundhedsmyndighederne fastslog, at den danske ikke-test-strategi var den eneste rigtige. Når WHO gang på gang talte om det nødvendige i at teste, teste, teste, var det udelukkende rettet mod andre lande end Danmark. Indtil søndag, hvor WHO svarede, at det også gjaldt Danmark. Der skal testes. ikke mindst sundhedspersonalet.

Søndag blev strategien lagt om. Nu skal der testes, fordi WHO anbefaler det, som der stod i pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet.

Senest har Sydkorea henvendt sig for at hjælpe. Landet, der sammen med Taiwan har håndteret coronavirus mest overbevisende, blandt andet med et aggressivt testsystem. Der var dog ingen hos de danske sundhedsmyndigheder, der havde tid eller lyst til at tale med den sydkoreanske ambassade. Man kan være bekymret for, at man heller ikke mente, at der var noget at lære fra den side.

Det er heller ikke forkert at konkludere, at smitten og dens spredning kom bag på myndighederne.

»Vi har styr på smitten,« sagde Kåre Mølbak, forskningsdirektør i Staten Serum Institut om eftermiddagen den 11. marts. Samme aften blev Danmark lukket ned af statsministeren.

Skiturister fra Østrig havde corona med hjem i weekenden, der begyndte fredag den 13. marts. De blev syge og tiggede om en test, men de blev afvist og heller ikke opfordret til at gå i karatæne. Først mandag blev de eksprestestet, men da var det for sent. Smitten var spredt.

Island havde opdaget faren tidligere – allerede om torsdagen testede de alle skiturister fra Østrig og satte dem i karantæne. Danske sundhedsmyndigheder lyttede desværre ikke til deres islandske kolleger.

Vi kommer til at lave fejl, lovede statsministeren allerede på sit første store pressemøde. Det var klogt sagt, for naturligvis laves der fejl. Det er der en vis forståelse for. Men det er afgørende, at fejlene ikke opstår ud af hovmod og selvovervurdering.

Derfor skal de ansvarlige i sundhedsvæsenet skrue ned for selvtilliden og op for nysgerrigheden. De skal erkende, at der er andre lande, der har løsninger, vi kan lære af. Der er lande, der er vant til at håndtere epidemier. Der er andre sundhedssystemer, der fungerer lige så godt som vores.

Måske bedre.