Det har været en vild og varm sommer.

Temperaturerne og tørken har slået rekord. Landsholdet forlod VM med ære. De thailandske drenge samlede verden om en spektakulær redningsaktion. Men den varmeste, vildeste og mest historiske begivenhed er og bliver Donald Trumps europæiske rundtur, der afsluttede med det historiske møde med 'vennen' Vladimir Putin i den finske hovedstad, Helsinki.

Trump nåede at genere alle 'vennerne' og alliere sig med 'fjenden' på en og samme uge.

Vennerne i NATO - herunder Danmark - skal betale mere i bidrag. Ikke bare de aftalte to procent, for under mødet løftede Trump kravet til fire procent.
EU er en fjende, og Rusland er en konkurrent.
Trump undlod at bakke sine 17 efterretningstjenester op i erklæringen om Putins direkte forsøg på at gribe ind i valget i 2016. Trump ville lige så gerne stole på Putins 'hårde og konsekvente' afvisning (Trump måtte dog dagen efter rette en mindre sproglig detalje).

Har dette overhovedet noget at gøre med vores liv i Danmark? I den grad. Ikke i dag eller i næste uge. Måske heller ikke næste år, men det er helt afgørende begivenheder, der kan forandre vores vilkår. Det er verdenshistorie direkte foran vores øjne. Og den største fare er, hvis vi - i Danmark og resten af Europa - ikke tager det alvorligt og tror, at Trump alligevel ikke mener det. Det gør han. Han har fra dag et som præsident stået fast på sine løfter fra valgkampen. Det er os, der har svært ved at indse, at han mener, hvad han siger, og han gør, som han siger.

Danmark kommer til at øge udgifterne til forsvaret yderligere. Men vi er ikke i nærheden af de to procent, som Trumps insisterer på. Vi kommer det heller ikke - foreløbig. Kravet er aftalt på et tidligere møde, og man kan roligt spørge, om Lars Løkke Rasmussen skrev under dengang og tænkte: »Det går nok - ingen mener det alligevel alvorligt.« Men nu fanger bordet. DF's Søren Espersen skrev et tankevækkende og faktuelt stærkt nyhedsbrev i denne forbindelse. Man kan ikke udelukkende måle et lands bidrag til NATO med et to procents-krav - eksempelvis leverer Grækenland tre procent, fordi landets BNP er faldet dramatisk, og fordi landet har 500 kaserner, der er en slags støtte til lokale områder, men som ikke er særligt anvendelige i NATO-operationer. Danmarks forsvar derimod er moderne og bidrager ofte i de skarpe operationer. Donald Trumps direkte udtalelser om, at de europæiske NATO-lande ikke bidrager, er direkte fornærmende over for de danske familier og pårørende, der har mistet familiemedlemmer i henholdsvis Afghanistan og Irak. 43 danske soldater er døde, flere er sårede, og mange er traumatiserede. Lars Løkke Rasmussen sagde det tydeligt på NATO-topmødet: »Det handler ikke kun om, hvor mange penge man bruger. Vi havde tab i Afghanistan, der svarer til de amerikanske. Blod tæller mere end penge.«

Siden Trump forlod Europa og lod alle tilbage i chok og vildrede, har han tilføjet, at USA måske/måske ikke alligevel vil hjælpe et NATO-land. Dette er kernen i vores alliance - en for alle og alle for en. Hvis et NATO-land bliver angrebet, er det et angreb på alle - kaldet artikel 5. Men Trump advarer om, at et »aggressivt land som Montenegro kan indlede 3. Verdenskrig«, og sender dermed et signal til alle mindre lande, der bliver ramt af russisk aggression: Vi er i tvivl om, om vi vil beskytte jer.

De danske politikere holder ferie lige nu, men de bør snarest tage arbejdstøjet på og iværksatte arbejdet med Plan B, for ud over sikkerhed venter et opgør om handel og toldsatser. Vi skal indse, at vi sammen med de europæiske allierede skal klare os selv. I langt højere grad end tidligere. Verden er ikke blevet mere sikker efter Trumps besøg hos 'venner' og 'fjender'. Vi må selv tage hånd om det.