De store temaer i valgkampen har været indvandrere, klima, og kreative idéer til, hvordan vi kan få brugt hver en krone af det såkaldte økonomiske råderum.

Når den store valgmaskine kører, er det de store dagsordener, der er fokus på.

De seneste dage har B.T. imidlertid kigget nærmere på forholdene for familier med handicappede børn.

Vi har blandt andet fortalt om Birte Steiner-Jessen, der er mor til to drenge med forskellige diagnoser, der kræver meget ekstra i hverdagen.

En skilsmisse og andre kedelige omstændigheder gjorde, at det ramlede for alenemoderen. Hun gik ned med stress og mistede jobbet.

Birte Steiner-Jessen fik afslag på ansøgningen om aflastning eller støtte, som ellers var beskrevet som et 'akut behov' i underretningen fra lægehuset.

Selv i et velfærdssamfund som det danske er ressourcerne knappe, og selvom der er masser af ting, som man gerne ville have råd til, så kan det være vanskeligt at finde midlerne.

På områder som sundhed og handicap findes der masser af bekostelige løsninger, og det vil altid være nødvendigt at prioritere. Det kan de fleste nok sætte sig ind i – selv om det naturligvis er svært, hvis det er en selv, der står med et behov, som det offentlige ser sig ude af stand til at imødekomme.

Noget, det imidlertid er svært at udvise forståelse for, er det faktum, at de, der klager over kommunernes afgørelser i sager som Birte Steiner-Jessens i næsten halvdelen af tilfældene får omstødt deres afgørelser i Ankestyrelsen.

I 2018 skete det for hele 47 procent af alle afgørelser fra landets kommuner, der endte i Ankestyrelsen.

Det samme blev tilfældet i Birte Steiner-Jessens sag, efter hun med hjælp fra en jurist forfattede en klage.

»Jeg føler mig magtesløs. Fortabt i det her system. Det er ikke børnene og deres diagnoser, der får én i knæ. Det er kampen med systemet,« siger Steiner-Jessen om forløbet. Hun stiller sig med god ret undrende over for, at man skal klage, før man får sin ret og kalder systemet for en 'modspiller i stedet for en medspiller'.

Hver gang en borger har dén oplevelse med det offentlige, har vi tabt.

Med den høje procentdel af omstødte klagesager er det let at få den tanke, at nogle kommuner bevidst spekulerer i at kunne spare penge, fordi nogle måske anser det for besværligt og opslidende at køre en klagesag. Hvis det er tilfældet, er det naturligvis skammeligt.

Det er nemmere for familierne – og billigere for samfundet – hvis den retfærdige beslutning bliver truffet med det samme.