»Jeg er så glad. Det har fandeme været hårdt. Nu har de fået en spand kold vand i hovedet efter at have gået efter mig. De skulle skamme sig«.

Rikke Louise Andersen siger det direkte og uden omsvøb. Det er det danske retssystem, eller rettere anklagemyndigheden på Lolland, der skal skamme sig.

Rikke Andersen blev frikendt for at have lagt billeder af en blotter på Facebook. Faktisk blev hun ikke direkte frikendt af Højesteret. Det var en teknikalitet, der gjorde, at Højesteret afviste sagen.

Det er i høj grad forståeligt, at hun føler sig dårligt behandlet. Sagen er grotesk og viser med al tydelighed, at det er svært at finde fornuft i sager, hvor selvtægt er omdrejningspunktet.

Tilbage i 2016 delte Rikke Andersen et overvågningsbillede af en ung mand, der blottede sig foran to 10-årige piger, hvoraf den ene var Rikkes datter. Fotodelingen på Facebook betød, at den 20-årige hurtigt blev fundet og anholdt af politiet. Billedet blev med det samme fjernet fra Facebook.

Til Rikke Andersens store overraskelse blev hun senere anklaget for at dele billedet, men hun blev frikendt i byretten. Det stoppede dog ikke anklagemyndigheden, der vendte tilbage med en ny kendelse. Denne gang blev Rikke dømt i både byret og landsret.

Thi kendes for ret: At betale 5000 kroner i bøde.

Gerningsmanden slap med 2500 kroner i bøde.

Her blev Rikke Andersen først rasende, og det er forståeligt - siden blev hun afmægtig. Selvtægtssager er vanskelige, for på den ene side kan vi som samfund ikke have, at vi selv skaber vore egne retstilstande. Men der skal også være en vis proportionalitet. Det betyder, at dom og forbrydelse skal forholde sig til hinanden. Man skal intuitivt kunne forstå kendelsen som fornuftig.

Det er grotesk, at det er Højesteret, der først ET år efter dommen i landsretten skal afgøre, at sagen i realiteten var ført på et forkert grundlag. Når først man er frikendt, kan man ikke dømmes for den samme forbrydelse blot efter en anden paragraf. Det burde anklagemyndigheden selv været kommet frem til.

Rikke Louise Andersen har i to og et halvt år været holdt i en tilstand af usikkerhed og været en permanent skydeskive for ubehagelige kommentarer. Det er uanstændigt og nu også uden grund, ifølge Højesteret. Det ansvar bærer alene anklagemyndigheden på Lolland.

Samme anklagemyndighed og samme landsret dømte Leif Werner Hansen for selvtægt. Han brugte sidste år sin salonriffel til varselskud, da han blev overfaldet med en økse. Leif Werner Hansen fik øksen i hovedet og på armen. Han var i livsfare men blev reddet, da en helikopter fløj ham på Righospitalet.

Siden er han blevet dømt for ulovlig våbenbesiddelse, da han ikke havde en tilladelse til sin riffel. Leif fik to og et halvt år, medens overfaldsmanden fik to års fængsel for grov vold. Ligesom Rikke er Leif rasende, men først og fremmest er han præget af afmagt og forbløffelse.

Det er nødvendigt for retssikkerheden, at selvtægtssager bliver behandlet. Men det er lige så nødvendigt, at den behandles med fornuft, og at proportionerne i orden.

Det lyder ikke til at være tilfældet på Lolland.