I disse dage ville de fleste af os nok forsøge at holde pæn afstand til en person, hvis vi vidste, at vedkommende var smittet med coronavirus.
Men der er en særlig gruppe af mennesker, der rykker helt, helt tæt på – på trods af risikoen for selv at blive smittet.
Det drejer sig naturligvis om vores sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale.
Forleden talte B.T. med Ann Stokholm Jensen, der er dansk sygeplejerske, men som siden begyndelsen af 80'erne har boet i Italien, hvor udbruddet af coronavirus har bragt sundhedsvæsnet i knæ. Selv arbejder hun på hospitalet i Assisi.
»Vi er alle bange. Det kan vi ikke komme uden om. Men jeg kunne ikke drømme om ikke at gå på arbejde. Sådan er det at være sygeplejerske,« udtalte hun i forbindelse med den igangværende coronakrise.
Samme holdning synes at gå igen her i landet.
Danmarks sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale kæmper i disse dage ved fronten i kampen om at pleje dem, der allerede er blevet syge, og samtidig hjælpe til, at smitten med coronavirus spreder sig så langsomt som overhovedet muligt.
På den måde kan presset på hele systemet nemlig forhåbentlig begrænses noget.
Sker det ikke – viser erfaringer fra bl.a. Italien – mister vi ikke bare mange mennesker til coronavirussen, men også til helt andre sygdomme, som ellers ikke ville være dødelige, fordi det samlede pres på systemet bare kan blive for stort.
Flere regioner mangler allerede hænder til at løse den enorme beredskabsopgave i kampen mod virussen. Derfor opfordrer de nu frivillige til at melde sig under fanerne.
Flere steder er der også oprettet 'corona-jobbanker' for studerende, ledige og pensionerede på det sundhedsfaglige område.
Alle, der i denne situation hjælper til, hvor de kan, er helte.
Det hører naturligvis med til opgaven at arbejde med risiko for smitte, når man vælger en karriere i sundhedsvæsnet, men det er alligevel på sin plads med et kæmpe stort 'tak' til alle, der står i første linje og efter bedste evne passer på alle os andre.
Til alle andre skal lyde en klar opfordring til at passe ekstra godt på netop de mennesker i disse dage.
Gør det for din egen skyld, for de er rygraden i systemet, og knækker de, knækker det hele. Det kan også hurtigt blive din hovedpine.
Men gør det alligevel allermest, fordi de fortjener det: Tak. Bare tak.
