Scorer de virkelig kassen, de 52 politikere, der torsdag morgen vågnede op og opdagede, at de ikke fik stemmer nok?

Det er et kildent spørgsmål, for hvad vil det sige, at score kassen? 'Eftervederlaget' hedder den løn, som politikerne får i de efterfølgende et til to år efter deres afgang fra Folketinget.

Den samlede præmiesum løber denne gang op i 70 millioner kroner, fordi der er så mange, der ikke kom ind. Det enkelte folketingsmedlem får pengene for at finde tid til at etablere sig igen på arbejdsmarkedet.

Folketingsmedlemmer får cirka 51.000 kroner om måneden i et til to år, alt efter hvor længe de har siddet i Folketinget.

Ministrene får endnu mere med sig fra Christiansborg. Eksempelvis får landets udenrigsminister, Anders Samuelsen, 1.259.498 kroner om året, når han helt forlader Christiansborg. Lige nu er han fungerende minister, og eftervederlaget er beregnet på baggrund af hans løn som minister og hvor længe han har haft jobbet.

Det er mange penge for de fleste almindelige danskere, men grundlæggende er danske politikere og ministre ikke specielt godt lønnet. Statsministeren tjener cirka 1,5 mio. kroner, og det er nok højt, men slet ikke i nærheden af det ansvar og den magt, embedet som statsminister indeholder.

Det er fornuftigt, at vi betaler ministrene og politikerne ordentligt, og det er fornuftigt, at de får en mulighed for at klare sig, efter de har tabt et valg. Vi skal passe ordentlig på vores politikere, uanset hvad man mener om dem. Det er afgørende, at vi kan tiltrække de bedste kandidater, og de skal ikke stå med hatten i hånden, når de bliver smidt ud.

Det er dog problematisk, at perioden, hvor de modtager deres eftervederlag, er så lang - helt op til to år. Det er for lang tid i forhold til almindelige danskeres vilkår, der normalt ikke får mere end tre til seks måneder opsigelse. Vi forlanger også, at danskere, der kan arbejde, skal forsørge sig selv, og det gælder også for ekspolitikere.

Bekendtgørelsen om eftervederlag for ministre, som det hedder, er på hele 19 sider. Alle mulige forbehold er beskrevet for at sikre, at det går retfærdigt til. Sådan er det i Danmark, men det er problematisk, at politikerne har bevilget sig selv mere lukrative forhold end almindelige danskere, når det gælder tiden hvor man stadig får løn.

Politikerne har også tidligere bevilget sig selv et fradrag, hvor der ikke skal skaffes dokumentation. Det er bare et fradrag for at være politiker. Det er helt hen i vejret, for der findes ikke et eneste fradrag i hele skattejunglen, hvor der ikke skal stilles en skriftlig dokumentation for almindelige danskere. Vi er et lovlydigt folkefærd. De fleste danskere betaler deres skat uden at forsøge på at snyde på vægten, og derfor skal der være lighed for alle love. Politikerne kan ikke få særregler.

Politikerne scorer altså ikke kassen, men de får en lang periode, hvor de ikke behøver at være jobsøgende.

Der er andre end de politikere, der enten frivilligt eller ufrivilligt forlod borgen, der fik penge ud af dette valg. Hverken Rasmus Paludan eller Klaús Riskær Pedersen opnåede valg, men begge får en fed check udbetalt de næste fire år.

Det overrasker nok de fleste, at man kan blive opstillet, tabe valget og alligevel få en økonomisk gevinst. Rasmus Paludan får 2.096.721, og Riskær får 931.887 kroner hvert år i fire år til at udføre politisk arbejde. Der er vide rammer for brugen af pengene, og Rasmus Paludan har allerede bevilget sig selv en månedsløn på cirka 51.000 kroner om måneden - det samme som folketingspolitikerne. Klaus Riskær Pedersen har allerede sagt noget om, at han vil bruge pengene på børnene i Sjælsmark.

Klaus Riskær Pedersen nedlagde sit parti på valgaftenen, men han omlagde det til en bevægelse, og dermed kommer pengene til udbetaling. Måske skal han betale af på sin skattegæld med de penge, og på den måde er cirklen fuldendt.

Pengene udbetales for at støtte politisk arbejde. Tidligere betalte medlemmerne for at drive partierne, men i takt med at medlemstallet faldt, opfandt politikerne en ny lukrativ model. Der gives nu 33 kroner for hver vælger, der stemmer på et parti, uanset om det kommer i Folketinget eller ej.

Det går ikke.

Skattepenge skal ikke gå til at videreføre håbløst politisk arbejde.