Danmark er en nation af tilbudsjægere.
I årtier har farverige tilbudsaviser været pligtlæsning i mange hjem, og effekten har endog været genstand for videnskabelig forskning. Vi elsker tilbud, og rig og fattig er lige prisbevidst.
Erhvervsikonet Lars Larsen fra Jysk skabte et langt stykke hen ad vejen sit navn og sin forretning på at love danskerne, at han havde 'et godt tilbud' til dem. Mads Skjern nærmest disruptede Korsbæk i TV-serien Matador med gode tilbud i Skjerns Magasin og udkonkurrerede det dyre Damernes Magasin.
Gode tilbud sidder helt nær den danske folkesjæl.
Mens de danske supermarkeder i stor stil lokker danskerne med løfter om gode handler, kniber det med at få de fine nedslag i prisen til at slå igennem på kassebonen.
I de kommende dage sætter B.T. (endnu en gang) fokus på problemet.
Det er nemlig langtfra første gang, det har været oppe at vende, at forbrugerne bliver snydt, så det driver, når der skal betales.
Alt for ofte sker det, at de besparelser, forbrugerne skulle have gjort sig til gode med, bliver i butikkerne som fortjeneste.
Tricktyveriet ved kassebåndet er en kedelig tradition.
Nærstuderer man bonen, viser det sig alt for ofte, at prisen ikke er blevet rettet, så varen reelt bliver billigere – som tilbuddet lover.
Enhver, der har arbejdet i et supermarked, ved, at det er sin sag at få rettet alle priser til. Det er forbundet med en del arbejde og kan være ret besværligt.
Men det ændrer ikke ved, at det er butikkernes forbandede pligt ikke at love mere, end de kan holde. Ellers er det bondefangeri. Hvis man lover et tilbud, skal rabatten udløses – det er sådan set meget simpelt.
Alligevel opdager hver fjerde af de forbrugere, der regelmæssigt går deres kvitteringer efter i supermarkeder, stadigvæk ofte prisfejl, når de tjekker bonen. Det viser en ny rundspørge i Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel.
Gennem tiden er der blevet udviklet en del i de danske supermarkeder: Grøntafdelingerne flere steder er blevet tropiske oplevelser med vandstøv fra oven. Produkter bliver snedigt placeret i supermarkedets labyrinter, så vi rager mest muligt ned i kurven.
Men retvisende priser på gode tilbud er tilsyneladende en uløselig opgave.
Hos Coop, der bl.a. driver Fakta, Brugsen og Irma, melder man, at man har 'stort fokus' på problemet, der også bliver synligt i interne undersøgelser. Men åbenbart ikke fokus nok, fristes man til at sige.
Hos Salling Group, der driver Netto, Bilka og Føtex, mener man, at der sker fejl, men at man 'bliver bedre'. Men ikke gode nok, fristes man til at sige.
