Det bliver en ren linedans, Lars Løkke Rasmussen skal ud på, når han de næste dage begynder at løfte sløret for den kommende sundhedsreform.

Han tog de første skridt i forbindelse med sin nytårstale, hvor det blev formuleret som forandringer, der skal bringe patienten i centrum. Det er ingen imod. Men det er også en offentlig hemmelighed, at reformen indeholder overvejelser om regionernes fremtid.

Det er mange imod - ikke mindst Venstres egne politikere i regionerne. Til gengæld er Dansk Folkeparti, som er regeringens afgørende stemmer for en kommende reform, meget store fortalere for nedlæggelser. De har næsten ingen repræsentation i landets fem regionale råd og mærker ikke noget ønske fra deres bagland om at bevare regionerne.

Lars Løkke Rasmussen skal altså tage en beslutning. Vil han komme sit bagland, som er repræsenteret langt ind i Venstres folketingsgruppe, eller vil han komme Dansk Folkeparti i møde.

Bølgerne gik højt om dette emne på Venstres gruppemøde. Ifølge B.T.s kilder var ordene skarpe og direkte. Det er ikke usædvanligt i et parti, der roser sig af liberale værdier og højt til loftet. Det foruroligende for Lars Løkke er, at nogen overhovedet vil tale om dette. Det er udtryk for utilfredshed og et politisk spil, at der slipper noget ud fra et lukket gruppemøde.

Lars Løkke Rasmussens kommende slagnummer før valget er altså rendt ind i problemer, endnu inden planen er luftet. Statsministeren er ellers den bedst orienterede på dette område. Han lavede selv den forrige reform fra 2007, som gav os regionerne og siden supersygehuse, kræftpakker og et gevaldigt løft i bevillinger og kvalitet.

Problemet for en kommende reform er, at det danske sundhedsvæsen på mange statistiske parametre er en succes. Men det er samtidig muligt at finde mange patienter, der i den direkte kontakt med sygehusene ikke oplever verdenklasse. Der er lægemangel i særlige områder, der er for ringe sammenhæng mellem behandling på hospitalet og plejen i kommunerne, og der er gevaldige sprogproblemer på sygehusene - for blot at tage nogle enkelte.

Der er ikke enkelt at reformere dette område, og Lars Løkke Rasmussen har indtil nu været uhørt succesfuld på dette område. Men ved den seneste reform skulle han heller ikke vælge mellem venner og kammerater. Det skal han denne gang.

Læg dertil, at en række eksperter allerede har udtalt, at de ikke er så vilde med, at reformen udskifter regionerne med 21 sundhedsklynger uden at have garanti for, at det nu bliver bedre for patienterne. Den garanti findes ikke.

Lars Løkke skal derfor igen ud på den svære linedans. Det er han til gengæld virkelig god til.