Sofie Gråbøl må gerne spille en tyk kvinde i filmen 'Harpiks'.

Lige nu bliver det ellers debatteret, om det er inden for rimelighedens grænser, at hun gør det.

Fatsuit er det nye blackface, lyder kritikken. Logikken er, at det ikke er okay, at en slank skuespiller iklæder sig et kostume for at være tyk på film, fordi det skulle være en måde at gøre grin med tykke mennesker på. 'Tykfobisk', ligefrem og 'dybt problematisk', som Dina Amlund, cand.mag. i moderne kultur, kalder det i Politiken.

Hun ser en tendens og fremhæver Russell Crowes rolle i filmen 'The Loudest Voice' som et andet eksempel:

'At Crowe uden for lærredet har et brand som 'lækker normativ mand', understreger den tykhed, vi kigger på, når vi ser ham spille den ondskabsfulde, tykke mediemogul,' skriver hun.

Argumentet ligger i forlængelse af diskussionen om 'blackface', altså hvorvidt hvide kan tillade sig at spille sorte, når der spilles skuespil.

Men bare lige for at slå fast:

Carsten Knudsen fra De Nattergale må gerne spille Gertrud Sand med falsetstemme og blomstret kjole i 'The Julekalender'.

Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt må gerne spille ølglade Carsten og Helge med slikhår, hængerøv og ølmave.

Inger Nilsson må gerne spille Pippi Langstrømpe, selvom hun ikke er rødhåret fra naturens side.

Joaquin Phoenix må gerne spille en rolle, hvor han sidder i kørestol, som i 'Don't Worry, He Won't Get Far on Foot'. Det er ikke 'stødende mod handicapsamfundet', som kritikken lød.

På samme måde er det okay, at Alec Baldwin spiller blind i filmen 'Blind' – det gør ikke 'handicappede til et kostume', som kritikere gjorde gældende – det betyder blot, at man spiller en rolle. En rolle i en film, hvor karakteren er blind.

Ulf Pilgaard må gerne spille dronning Margrethe i Cirkusrevyen. Lisbet Dahl må gerne spille Lars Løkke Rasmussen.

Daniel Radcliffe må gerne spille troldmand i 'Harry Potter', selvom han ikke er det i virkeligheden. Elijah Wood må gerne spille Hobbit, Michelle Pfeiffer må gerne spille 'Catwoman', selvom hun ikke er superhelt.

Vi er ved at komme langt ud, men det er åbenbart nødvendigt.

Skuespil er fiktion, og hvis der ligger et budskab eller en kritik i fiktionen, er det i temaet og i handlingen. Ikke i det metalag, som valget af skuespillere udgør i den forbindelse.

Sofie Gråbøl er en fantastisk skuespiller – hun vil være bedre til at spille hvad som helst end nærmest hvem som helst på film. Bedre til at spille en blind person end de fleste blinde, bedre til at spille mandsperson end de fleste mænd og bedre til at spille en tyk person end de fleste tykke.

Hvis man dybest set ikke må spille andre end sig selv på film, bliver det hele en trist og socialrealistisk affære, det hele.

Skuespil er… skuespil!

Sofie Gråbøl må gerne spille tyk i filmen 'Harpiks'.