Klokken tikker, og det afgørende spørgsmål er: Tæller den ned eller tæller den op for Lars Løkke Rasmussen.

Hver dag melder en ny kritiker sig på banen.

Efter de store kredse i Jylland har stemt Løkke ud som formand – nogle steder enstemmigt – er vi nu nået til navngivne folketingsmedlemmer. Nok er Preben Bang Henriksen, Carsten Kissmeyer og Jacob Jensen ikke store navne i offentligheden, men de repræsenterer meget solide venstreområder, og især Preben Bang taler på baggrund af en solid valgkamp.

Det opsigtsvækkende er, at der nu er valgte folketingsmedlemmer, der vil stille sig frem og sige direkte, at Lars Løkke er en formand, der bør gå. De investerer hermed deres politiske kapital på denne sag, for hvis Lars Løkke Rasmussen alligevel klarer skærene, er deres fremtidige muligheder for indflydelse lig nul. Sådan er magtpolitik.

Det er, hvad dette handler om. Magt. Viljen til at have magten og beholde den.

De fleste valgte ledere vil nok tænke, at hvis hovedparten af mine medlemmer i Jylland hellere vil se min hæl end min tå, så kan det også være lige meget. Jeg vil sørme ikke sidde for enhver pris.

Men sådan er det ikke med Lars Løkke Rasmussen. Han er i særlig grad en dygtig og viljestærk politiker, der lever med at blive spottet, ydmyget og bagtalt. Han vil nemlig magten, som få danskere vil. Han skriver det selv i sin bog: 'Befrielsens øjeblik', der udkom som et chok under valgkampen.

'..hvis der er noget jeg er dedikeret til. GIVER JEG IKKE OP. Det gør jeg ikke'.

Det er nok tydeligt for de fleste, at Lars Løkke Rasmussen går planken ud. Den kommende weekend vil vise, hvor viljestærk han er. Weekendens hovedbestyrelsesmøde er første gang, Løkke mødes med alle sine kritikere. Det er her, han får syn for, hvor stort oprøret er, og hvor stærk viljen er.

Lars Løkke Rasmussens store trumf er foreløbig, at ingen har meldt sig på banen som hans modkandidat. Det er muligt, at der kommer nogen – det er stadig muligt, at Løkke vinder en stor sejr ved det kommende landsmøde uden en modkandidat.

Sejren kan sagtens ende som den gamle lægevits, 'operationen lykkedes – men patienten døde'. De seneste uger har afsløret et Venstre i stærk strid med sig selv. Reelt set har formandens plan og politik ingen støtte i hans jyske bagland. Hans højt besungne tæft og kreativitet i det politiske spil er hans egne medlemmer tydeligvis dødtrætte af. De mener, at de har set det sidste tryllenummer fra hans hånd.

Lars Løkke Rasmussen kan vinde formandsposten og alligevel tabe det hele. Hvilket parti er tilbage efter landsmødet? Ikke et Løkke-parti!

Hvilken politik vil Venstre føre? Ikke formandens plan og retning!

Lars Løkke kan vinde posten som formand for et parti, han ikke ejer. Det bliver dyrt.