Ord er fattige, når tragedien rammer.

Ord er fattige, når det ubærlige sker, og livet alligevel skal leves videre.

Søndagens terrorangreb i Sri Lanka har foreløbig kostet 290 mennesker livet. Hver og en er en tragedie for de efterladte.

Familien Holch Povlsen mistede tre ud af fire børn på det hotel, hvor de holdt ferie. Tabet af familiemedlemmer er ubegribeligt, og tabet af tre mindreårige børn er vanskeligt at rumme. Men alle børnefamilier (og alle andre) kan i dag føle smerten.

Terrorens kujonagtige ansigt viste sig igen - eller rettere viste sig ikke. Det er en anonym og fej fjende, vi kæmper imod. Syv selvmordsbombere og et antal bagmænd slog hensynsløst 290 uskyldige mennesker ihjel, heriblandt børn.

Det er en lokal islamistisk terrororganisation, der har taget skylden. Endnu en gang er det i islams navn, at uskyldige bliver massakreret. Et terroranslag af dette omfang har været under forberedelse længe, så det er med fuldt overlæg, at både kirker og hoteller har været i skudlinjen. Den islamiske gruppe har ønsket at ramme den kristne religion på deres hellige område og dræbt uskyldige kirkegængere. Terroristerne har ønsket at ramme Sri Lankas økonomi ved at angribe og dræbe turister på landets luksushoteller.

Det eneste svar på kujonernes gerninger er det sædvanlige: Vi skal opretholde vores normale liv og vores normale vaner. Vi skal tage på ferie, og vi skal besøge andre lande. Naturligvis skal vi ikke være naive og uforsigtige, men hvis vi skal besejre kujonerne, er det vores livsmod og livsførelse, der skal vinde. Naturligvis skal de skyldige fanges, dømmes og straffes, men det er vores respekt for andre mennesker, der kommer til at stoppe terroren.

Ord er fattige, men det er vores fattige ord, der kommer til at vinde.