En narkopusher stormer ned ad Gammel Kongevej i København med ordensmagten i hælene. En handel med stoffer er gået galt, og nu ånder politiet skurken i nakken. Pusheren når imidlertid at springe ud i Sankt Jørgens Sø og tømme plastikposen med stoffer ud i vandet, inden betjentene får fat i kraven på ham.

Scenen er fiktion og gengivet frit efter hukommelsen fra den danske instruktør Nicolas Winding Refns debutfilm, ‘Pusher’ fra 1996. Her er det hovedpersonen Frank, eminent spillet af Kim Bodnia, der driver gæk med politiet.

I dag har virkelighedens pusherne endnu lettere ved at snyde politiet.

Som B.T. i dag kan fortælle, er handlen med euforiserende stoffer for en dels vedkommende flyttet over på krypterede meddelelses-applikationer på telefonen, og betalingen for ulovlighederne sker med kryptovaluta, som ikke kan spores.

Så sikre føler pusherne sig bag desken i deres virtuelle narkobutikker, at en af dem oven i købet har valgt at reklamere helt åbent for sin biks i en større kampagne med knaldrøde og iøjnefaldende klistermærker hele vejen fra Nørrebro Station til Nørreport i Indre By. En strejkning på tre kilometer midt i hovedstaden.

Narkokriminaliteten flytter sammen med andre lyssky affærer som f.eks. gadeprostitution ind på nettet, hvor bestillingerne, aftalerne og transaktionerne forsvinder fra bybilledet.

Selvom det umiddelbart virker tryggere for den almindelige borger, at man ikke bliver antastet direkte på gaden eller uforvarende bliver vidne til en handel med stoffer, skal vi passe på med at tro, at problemerne forsvinder, fordi vi ikke længere ser dem.

Det giver en nærliggende risiko for en ‘ude af øje, ude af sind’-situation.

Et andet åbenlyst problem er politiets mulighed for at opdage og efterforske forbrydelserne, og de har i forvejen mere end nok at se til med at komme til bunds i bunkerne med helt simple og almindelige sager som voldelige overfald og indbrud, hvor danskerne må vente urimeligt længe med af få afsluttet deres sager, som B.T. har dokumenteret gennem en længere periode.

Pushernes hovmod og reklamekampagner er en mellemfinger til resten af samfundet.

Misbrug af stoffer er ganske udbredt i alle samfundslag, og de kriminelles nye metoder kan desværre betyde, at endnu flere forsøger sig med stoffer, fordi risikoen for at blive fanget bliver mindre.

Det kan være venner eller familie helt tæt på os, som er kommet ud på et skråplan eller er på vej til det.

Når vi således i mindre grad end tidligere kan regne med politiet i forhold til at gå efter dem, der sælger stofferne, påhviler der alle os andre et endnu større ansvar i forhold til at spotte dem, der køber. Måske har de brug for vores hjælp.