»Jeg har flere gange forsøgt at begå selvmord - jeg er bare blevet så træt.«

Ordene tilhører Khulud, som er et opdigtet navn på en kvindelig indvandrer fra Irak, der ønsker at blive skilt fra sin mand.

Det er umuligt, for i særlige muslimske kredse gælder den danske skilsmisselovgivning ikke. Her gælder kun det muslimske ægteskab, nikah.

Når man er muslimsk gift i nikah, bestemmer manden, om ægteskabet skal opløses. Han bestemmer alene, og kvinden kan ikke gøre noget.

Khulud er en af flere kvinder, der fortæller deres gribende historier til en helt ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Det er altså en rapport, der er værd at stole på, og det er voldsom læsning.

Det er vanskeligt at ryste rapporten af sig, for kvindernes forhold er horrible, og det skriger ud af siderne: »Hjælp - hvorfor gør I ikke noget?«

Midt iblandt os lever de mest undertrykte og isolerede kvinder i et muslimsk miljø, hvor manden har magt til alt. Endda til at tæve dem.

Der er ingen muslimsk autoritet i Danmark, der kan trumfe mandens beslutning, hvis han nægter skilsmisse. Dansk lovgivning eksisterer ikke for denne gruppe mænd.

Kvinderne forsøger som regel at gå til imamerne, men de kan eller vil ikke gøre noget.

Får kvinderne tæsk, er de endnu dårligere stillet, for det er ikke en gyldig grund til at komme ud af ægteskabet. Kvinderne er ofte fanget i voldelige, langvarige ægteskaber, der også omfatter psykisk vold.

Jo værre de har det, des sværere er det at komme ud af ægteskabet, skriver rapporten.

Når man læser de mange kvinders beretninger, er det er ikke mærkeligt, at Khulud tænkte på selvmord som en løsning efter mange år i et voldeligt og nedbrydende muslimsk ægteskab.

De seneste år har vi Danmark talt en del om lighed mellem køn. Medens vi har diskuteret, har kvinderne levet i skjul under de mest fornedrende og uværdige forhold. Vores diskussion har været vigtig, men proportionerne fortoner sig lidt, når man nu hører de 'tavse kvinders historier'.

Her kan vi gøre en forskel.

De muslimske kvinder er ubetinget en overset gruppe, der holdes fanget af deres muslimske mørkemænd fra Mellemøsten. Nikah har den største betydning i de lande, og det er mændene herfra, der ikke respekterer dansk lovgivning.

Rapporten peger især på mænd fra Libanon, Irak - hvor Khulud er fra - og Pakistan, som de lande, hvor nikah er fremherskende. De nye flygtninge fra Syrien er også præget af nikah-fastholdelse, som rapporten kalder det.

Khulud og hendes medsøstres historier er ganske enkelt ikke det danske samfund værdigt. Vi bør gøre en forskel.

Der skal være nul respekt for de mænd, der ikke vil acceptere dansk lovgivning. Der bør ikke findes muslimske love, der er over dansk lov. Hammeren skal falde hårdt og hurtigt. Det er i særlig grad nedslående at læse, at de danske imamer stort set ikke kan hjælpe med at opløse religiøse ægteskaber eller viger bort fra det.

Kvinderne skal have hjælp. De fylder allerede godt på krisecentrene, men det er i særlig grad de kvinder, som endnu ikke har mod eller kræfter til at reagere, der har brug for vores hjælp.

Jeg vil opfordre samtlige folketingspolitikere til at læse rapporten og samtlige partier til at lave en samlet indsats.

Det er vanvid, og det skal stoppes.