Civilcourage!

Ordet er gammelt og stammer fra Tyskland, men beskriver de mennesker, der er villige til at handle efter deres overbevisning, selvom det kan have personlige omkostninger.

Maria Nielsen i Brønshøj har civilcourage. Hun bor i et område, hvor frygten hersker. B.T. har i flere artikler beskrevet, hvordan en drengebande på cirka 25 unge mænd nærmest terroriserer området. Flere butikker er lukkede, biblioteket har indskrænket åbningstiden, og mange beboere - som Maria Nielsen - er så bange, at de ikke bevæger sig ud om aftenen.

Men Maria Nielsen vil ikke længere finde sig i, at hun og andre beboere skal leve i frygt. Hun har valgt at sige fra, fortælle historien og bringe angsten ud i det åbne. Utrygheden lever, når alle holder mund og lukker øjnene. Sådan har det været i Brønshøj i flere år, og det er heller ikke uden risiko, at Maria Nielsen nu fortæller om forholdene i en ganske almindelig forstad til København.

Sandheden er, at mange beboere føler, at de og politiet har mistet kontrollen. Beboerne siger ikke noget, for politiet kan reelt ikke beskytte dem. Politiet kan være der i en periode, hvorimod banditterne er der hele tiden. Derfor eksisterer utrygheden og den manglende tillid til politiets mulighed for at hjælpe.

Vi burde alle takke Maria for hendes mod. Det er mennesker som hende, der går mod strømmen, står fast og insisterer på, at de vil leve et trygt og almindeligt liv. Onsdag mødte hun landets justitsminister, Søren Pape, der selv ønskede at høre hendes historie. Det er ikke på grund af valgkampen, at den konservative politiker tog til Brønshøj, det var nemlig aftalt inden valgudskrivelsen. Pape er oprigtigt interesseret, og der er heller ingen grund til at tro, at han ikke mener det reelt, når han siger, at 'han ikke vil finde sig i det'.

Problemet opstår, når man som justitsminister har sagt det flere gange og forholdene ikke forbedrer sig. Der er områder i Danmark, hvor lovløsheden bestemmmer - ikke politiet. Et andet område end Brønshøj er Nørrebro, der trods massiv indsats heller ikke er 100 procent styret af politiet.

Vi bør alle sige TAK til Maria Nielsen for hendes mod til at stå frem og insistere på et sikkert og trygt liv, der hvor hun bor. I den sidste ende er det vores allesammens vilje til at kæmpe for vores den ret, der sikrer et sammenhængende Danmark, der er baseret på retfærdighed og menneskelighed.

For Maria Nielsen var det vigtigt, at hun mødte landets øverste sherif. Hun tror på bedre tider nu. Hun tror på, at civilcourage hjælper, og landets politikere bør i denne valgkamp sikre og anerkende, at modige mennesker, der forlanger tryghed i deres nabolag, får det - uden risiko for repressalier.

Maria Nielsen viser vejen til et bedre Danmark.