Klarede Mette Frederiksen skærene i sin første maraton-forhandling?

I 20 dage forhandlede de røde partier og De Radikale på Christiansborg. Klokken 23.54 tirsdag kom de ud med et 'forståelses-papir' på 18 sider. Det var ikke et regeringsgrundlag, som Mette pointerede.

Forståelsen mellem partierne er en retning, og de mange sider er sjældent ukonkrete og nærmest de respektive parters valgprogram. Forude venter de virkelige forhandlinger, når en finanslov skal skrives sammen, og de nødvendige midler skal findes.

Hvis det slappe papir tog 20 dage, kan man frygte, at de virkeligt hårde forhandlinger kommer til at tage uendeligt. Mette Frederiksen bestod sin første holmgang med sine støtter, for hun er kun bundet af en retning – ikke noget som helst konkret – og dermed har hun sikret de bedst mulige manøvremuligheder.

Når først socialdemokraterne har sat sig i ministerierne, kan de lade 'bolden rulle' og arbejde sig ind på stoffet og de konkrete forslag.

Mette Frederiksen kom stærkt ud af forhandlingerne, selvom tiden var ved at løbe fra hende.

Det er bemærkelsesværdigt, at økonomien og erhvervslivet fylder så lidt og så uspecificeret i 'den nye retning'.

Landbruget og transporterhvervet er nævnt i afsnittet om klima, og de kommer til at bidrage med bindende mål og skarp kontrol.

Det samlede erhvervsliv er beskrevet med tre og en halv line: 'Regeringen vil sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv. Der skal føres en aktiv og grøn erhvervspolitik, som er bredt forankret i Folketinget, som fremmer udenlandske investeringer i Danmark.'

Det er og bliver en velfærdsregering, der først og fremmest vil hælde endnu mere velfærd på tanken. Det handler alle 18 sider om, og kampen mellem De Radikale og Enhedslisten er udskudt. De løsninger bliver svære at finde.

Nye reformer må ikke øge uligheden, siger Enhedslisten. Nye reformer skal øge arbejdsudbud, og der skal skaffes 10 milliarder kroner, siger De Radikale. Det hænger kun sammen, hvis man skruer på skatteskruen, og det kommer man til.

Mette Frederiksens regering kommer til at bruge rekordmange penge, og de er foreløbig fremskaffet af de tidligere regeringer. Deres reformer vil de næste seks år udvide arbejdsstyrken med 100.000 og dermed skaffe flere skatteindtægter.

Enhedslisten og SF vil øge udgifterne, og i en Twitter-tråd skriver Pelle Dragsted en lidt overset sætning: 'Det skal forbydes at lave profit på børnehaver og sociale institutioner.'

Det lyder for mange som en naturlig ting, men det begrænser samtidig muligheden for at udvikle den offentlige sektor. Private aktører er helt afgørende for at udvikle og løfte kvaliteten. Både på hjemløseområdet og plejeområdet leverer private i dag langt bedre service end det offentlige, og der er lange ventelister.

Ærgerligt, at socialistisk betontænkning og symbolpolitik skal stå i vejen for nytænkning på deres eget kerneområde, men så kender vi ligesom Enhedslisten igen.