På fyn har Ulrich Dethlef Húnfjörð Jørgensen gjort noget ekstra for at undgå at blive en del af en corona-smittekæde.

Når han handler i den lokale Netto, foregår det i heldragt og med gasmaske og gummihandsker.

Som B.T. har beskrevet, ligner han en superskurk fra en fremtidsfilm, men Jørgensen har ingen fine fornemmelser:

»Jeg synes virkelig, man skal tage den her ekstraordinære situation seriøst,« siger han.

På landets sygehuse er læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale nervøse for, om de såkaldte værnemidler slipper op. Der er nemlig knaphed.

Fredag kaldte Verdenssundhedsorganisationen, WHO, mangel på beskyttelsesudstyr såsom mundbind for en akut trussel mod indsatsen for at redde liv under corona-udbruddet.

Kitler, masker, visirer og håndsprit.

Lavteknologiske og relativt billige produkter. Nemme at fremstille og ovenikøbet med lang holdbarhed.

Det virker tæt på ufatteligt, at vi i Danmark oplever en mangel på disse ting, som er fuldstændigt afgørende for vores sundhedspersonale på sygehuse og andre steder, hvor frontlinien i den igangværende kamp mod udbredelsen af coronavirus foregår.

Det er måske til at forstå, at en ekstraordinær begivenhed som den globale pandemi kan udløse et pres på lagrene, men sandheden er, at der allerede før krisen var knaphed på værnemidler flere steder i sundhedsvæsenet.

Det er en kæmpe uforskammethed overfor de mennesker, vi beder om at stå i forreste linje. De skal naturligvis som minimum beskyttes bedst muligt.

Flere steder er sundhedspersonale allerede smittet, hvilket næppe helt kan undgås. Forleden oplyste Bispebjerg Hospital i København, at otte ansatte er bekræftet positive for coronavirus.

Det siger sig selv, at det er helt afgørende for håndtering af behandlingen, at ikke for mange sundhedsansatte smittes.

Ansvaret for beredskabet - herunder for værnemidler i sundhedsvæsenet - er delt. Kommuner og regioner sidder med planlægnings- og driftsansvaret, mens Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn og holder øje med begivenheder, der kan påvirke selve grundlaget for planlægningen.

Det tyder på, at Sundhedsstyrelsens generelle undervurdering af coronavirus' indtog i Danmark, har smittet af på vurderingen af indkøb af værnemidler.

Derfor er vi på bagkant.

Nu er forskellige initiativer for at imødegå manglen sat i værk. Lægemiddelstyrelsen har lanceret kampagnen ”Danmark hjælper Danmark”, hvor myndigheder, virksomheder og andre kan melde ind, hvis de har udstyr i overskud eller idéer til at skaffe mere.

Efter henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen til Kommunernes Landsforening har fem kommuner i landet, fordelt på regionerne, fået til opgave at sikre, at de kommunale funktioner ikke løber tør for værnemidler.

Læger og sygeplejersker behøver ikke at iklæde sig rumfartslignende dragter som Jørgensen fra Fyn. Men vi skylder dem, at de kan gå på arbejde i vished om, at det helt basale medicinske udstyr, der skal beskytte dem, er på lager.