En åbenbart meget krænkelses-parat forsker(!) på en ellers højere læreanstalt, CBS, har følt sig krænket over afsyngningen af Kai Hoffmanns “Den danske sang er en ung blond pige”, som Carl Nielsen har sat på noder.

Forskeren følte, rapporterer Kristeligt Dagblad, at sangen var ekskluderende, da den beskriver en ung blond pige.

Pudsigt, egentlig, at ingen midaldrende mænd tidligere har følt sig krænket over det.

Efterfølgende fik forskeren en undskyldning af en leder, som bør skamme sig. Ikke over at sangen blev sunget på skolen, men over undskyldningen. Det er også indikeret, at sangen ikke længere kan synges på CBS.

Teksten er digtet i tiden for genforeningen, hvor Sønderjylland atter blev dansk efter at være blevet tabt i Den Anden Slesvigske Krig i 1864.

Det er selvsagt en sang podet med stor nationalfølelse, og den optræder, som den perle i den danske sangskat, den er, naturligvis i Højskolesangbogen, der sammen med Salmebogen er den vigtigste bog i dansk sangkultur.

Det er løjerligt, at en sang skabt til kor- og fællessang nu splitter.

Men de krænkede marcherer, og ‘ung’ kan vel opfattes som aldersfascistisk, ‘blond’ som racistisk og ‘pige’ som kønspåduttende. Hvis man altså insisterer.

CBS skylder et klart svar: Må sangen fortsat synges, eller må den ikke. Og hvad er der præcist undskyldt for?

Vi er nået til et punkt, hvor det ikke engang er ‘sjovt’ mere.

Vi har accepteret, at Lucky Luke og Skæg fra Rasmus Klump ikke ryger længere, og fred også være med, at elefanten har fået en kokosnød til rangle i vuggevisen, og at Pippis far nu er ‘Sydhavskonge’.

Men grænsen rykker sig hele tiden, og nu er vi inde ved benet.

Hvis vi lader de krænkede sætte dagsordenen på den her måde, så kommer vi til at give køb på alt for meget.

Vi er et land og et folk med en historie. Den er naturligvis altid til debat, ligesom det også er relevant at forholde sig til, om man fremad skal ændre på nogle ting. Skrive nye sange.

Men det er giftigt, farligt og en flugt fra os selv, hvis vi bliver ved med at redigere i historien med nutidens ømskind, alene fordi der er tendenser til, at man med lys og lygte søger efter krænkelser, man kan rulle sig i og med hoved på skrå fremvise sine egne sårede følelser.

Vi kan selvfølgelig også bare beslutte, at fra nu synger vi kun vrøvlesange som “Boogie woogie” eller “Hubba Hubba Zoot Zoot”, for de krænker vel ingen. Det skal vi nok blive glade for i længden. Tippet er hermed givet videre til Højskolesangbogsudvalget, der har til opgave at afgøre hvilke sange, der skal med i næste udgave af Højskolesangbogen, som udkommer i 2020.

Sidste udvej er at gå hele vejen og følge eksemplet fra den unge blonde pige i sangen: “hun går og nynner i Danmarks hus”, lyder det videre i teksten.

Lad os alle nynne. Så er vi helt ude over, at nogen kan slå sig på noget vers i nogen sangtekst.