Donald Trump har gjort det igen.

Den amerikanske præsident har via sin Twitter-konto sat verden i brand. Han har accepteret, at Tyrkiet angriber kurderne i det nordlige Syrien, og dermed svigter han en stærk allieret fra kampene mod ISIS.

Her brænder det for alvor nu.

Den øvrige del af den vestlige verden er, i mere overført betydning, i brand. De sociale medier gløder, og alverdens europæiske ledere udtaler sig om forræderiet fra Det Hvide Hus. Trump er endnu en gang i centrum, som han elsker det, og forsyner verden med det ene tweet efter det andet præget af storhedsvanvid.

De europæiske ledere har endnu ikke i fællesskab præsenteret en fælles front mod Tyrkiet eller mod Donald Trump. USA er stadig vor vigtigste allierede, og Tyrkiet er stadig NATO-medlem.

Landets statsminister, udenrigsminister og forsvarsminister har foreløbig fordømt Tyrkiets handlinger, men uden nogen reel handling bag.

Det er let for danske politikere at blive enige om at fordømme både Trump og Erdogan. Trump for sin idiotiske fremtræden og Erdogan for sin brutalitet. Det er til gengæld vanskeligt for de selvsamme danske og europæiske politikere at se indad og derefter skride til handling.

Den direkte og reelle trussel mod Danmark og Europa er de mange flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, men som oprindeligt ønskede sig til Europa. Nu kommer også truslen om flygtende ISIS-krigere, der søger 'hjem' til oprindelige lande i Europa.

Begge trusler er svære at imødegå, og Tyrkiets præsident sidder med nøglerne til dette skrækscenarie. EU indgik i 2016 en aftale med Tyrkiet om, at flygtninge, der søgte til Europa via Tyrkiet, kunne sendes tilbage. EU betaler 22 milliarder kroner og en række løfter til tyrkerne for denne service.

Der er millioner af flygtninge i Tyrkiet, der gerne vil til Europa, men som Erdogan lige nu holder tilbage. De europæiske ledere har intet gjort for at løse dette problem ud over at betale ved kasse et.

Danmark har slet intet gjort, fordi vi på grund af vort forsvarsforbehold slet ikke er med i den fordeling af flygninge, der trods alt kommer via udveksling med Tyrkliet.

Det er for let af europæiske og danske ledere at skælde ud på Trump og Tyrkiet, når vi reelt har lukket øjnene, proppet vat i ørerne og stået med armene over kors i adskillige år.

Vi – Danmark – kunne begynde med at tage terror-krigerne fra Syrien hjem og retsforfølge dem. Vi kunne arbejde aktivt på at løse flygtningekrisen solidarisk med EU-landene, og vi kunne bevogte vore ydre grænser på en sikker måde.

Den socialdemokratiske regering og andre politikere kan derefter arbejde for økonomiske sanktioner mod Tyrkiet uanset, at Erdogan vil bruge flygtningene i et kynisk afspresningsspil. Det er tvivlsomt, om de europæiske og danske ledere tør dette.

De samme politikere kan først kritisere Trump i alle mulige vendinger, når de har løst deres egen opgave.

Vi bærer ganske enkelt et ansvar for krigens opblussen.