Det er spændende, når ting trender og er på mode.

Vi kender det fra alskens diller som segboards, lændetatoveringer og fidgetspinnere.

Pludselig er de overalt. Folk taler om dem, gør sig betragtninger om dem på sociale medier, glædes over dem, går op i dem - og bliver til sidst trætte af dem.

Må krænkelserne blive de næste fidgetspinnere.

De fleste husker nok, hvordan de snurrende dimser var i alles hænder. I begyndelsen var de svære at få fat på, eksotiske og spændende og blev handlet for flere hundrede kroner. Men snart blev der spekuleret i fascinationen, og de kunne fås overalt for ingen penge.

Med udbredelsen forsvandt interessen, og selve indholdet i dimsen blev også hurtigt udforsket. Til sidst blev interessen nærmest en form for lede.

Må det gå ligedan med krænkelserne - lad os efterlade dem i 2018 og ikke se os tilbage.

For jo, de har været spændende og underholdende og ‘for meget’ og grinagtige. Vi har haft legendariske krænkelser over mexicanske sombreroer og gamle danske sange om blonde piger, men nu er det nok.

Indholdet i krænkelserne kan efterhånden sammenlignes fint med fidget-spinnerens - det snurrer bare rundt og rundt og rundt.

Man siger, at når bedsteforældrene finder vej til dillen, så gider børnene ikke være der længere. Når alle har opdaget, er det ikke længere specielt og lige så interessant.

Sådan er det tilsyneladende - og heldigvis for det - også ved at gå med krænkelserne. Vi har efterhånden været rundt i alle afkroge, og nu er trenden ved at overleve sig selv.

Forleden lavede børne- og socialminister Mai Mercado et opslag på Facebook, hvor hun demonstrativt gik til pølsevognen, fordi “frokosten i kantinen var nøddepostej. NØDDEPOSTEJ”, som hun skrev og proklamerede, at det kunne man ikke køre på en hel dag som minister.

Man mærkede hensigten og blev forstemt. Da hun stod der i det helt ‘spontane’ - men heldigvis til lejligheden tekstede og derfor Facebook-optimerede - opråb, kom hun ‘pludselig til at fundere over, om man egentlig måtte kalde en kakaomælk en ‘Congo-bajer’, som det har været almindelig pølsevogns-jargon i årtier. Eller om det mon kom til at krænke nogen?

Vi vil huske tilbage på netop dét øjeblik som tidspunktet, der beseglede krænkelsernes skæbne og gjorde dem fidgetspinnerens ditto til dels.

Ud i glemslen med jer, tak. I er ikke smarte længere. Om et par år skal vi nok mindes jer med et kort “kan I huske...” henvendt til en bekendt efterfulgt af et “jaja, det var dengang”.

Hils yoyo’en og 'alle børnene'-vittighederne. Vi ses om 10 år, når I kommer på mode igen.