Søndag blev det 40. Copenhagen Marathon løbet i vores hovedstad.

Vinder af løbet blev Jackson Kibet Limo fra Kenya, der faktisk løb den hurtigste maraton nogensinde på dansk grund, da han efter at have tilbagelagt de 42,195 kilometer rundt i et solbeskinnet København, krydsede målstregen på blot to timer, ni minutter og 54 sekunder. Hvilken bedrift!

Efter ham fulgte flere end 13.000 løbere, der alle begav sig ud på ruten, som startede og sluttede på Islands Brygge. Det er flere deltagere end nogensinde tidligere – interessen for løbet er med andre ord ganske stor og voksende.

Langs ruten havde endnu flere københavnere og tilrejsende taget opstilling for at vise deres opbakning til løberne og hygge sig i solen. Flere steder var der musik, folkefest og højt humør.

Alligevel er det så sikkert som amen i kirken: Når der er større arrangementer i København, og byen derfor spærres af på kryds og tværs, lyder kritikken: Er det ikke muligt at afholde marantonløb ude i skoven i stedet? Hvorfor skal fodboldfans marchere gennem byen op til store kampe? Skal optog som Pride virkelig forstyrre trafikken?

Det hele afstedkommer jo besvær og rod i gaderne.

Men selvfølgelig skal der være plads til alt det i vores hovedstad.

Byens gader og stræder er andet end trafikal infrastruktur, der skal bringe mennesker med ærinder hurtigst muligt fra A til B.

De er også blodbaner for livet i storbyen. Et liv, der er besværligt, larmer og generer – og som derfor er fantastisk.

Det er let at spore desperationen hos de bilister, der kæmper for at finde veje rundt i labyrinten af pludseligt opståede vejspærringer og ensretninger. Og man forstår dem. Det giver forsinkelser for den enkelte at køre forgæves i bil eller forsøge at trække en cykel på tværs af en vej, som er fyldt med asende løbere, der strider sig frem i en lang, svedende menneskepølse.

I storbyen er der flere og bedre muligheder for den enkelte end noget andet sted, man kan bosætte sig. Men det kræver også fra tid til anden tålmodighed og bøjelighed at bo sådan et sted.

Maraton i København gør byen større, og det er en win-win for alle:

De, der deltog i festlighederne, havde en fantastisk dag enten i løb på selve ruten eller med at heppe på løberne hele vejen rundt.

De, der skumler over løbet og alt besværet, kan glæde sig over de 364 dage om året, hvor der IKKE er maraton i byen.