Tre bølger. En grøn, en europæisk og en Løkkebølge.

Lad os begynde med den sidste. Lars Løkke chokerede alle og sikkert også partiet selv med et gigantvalg. Partiet fordoblede mandattallet og bliver det største parti, noget der længe så ud til at gå til Mette og socialdemokraterne. To valgkampe på en gang er foreløbig en succes for landets statsminister og det europæiske samarbejde.

Der skyller en bølge af Europa ind over landet. Danskerne har midt i Brexit-balladen kastet deres kærlighed på Europa Parlamentet. Det kan ikke tolkes på andre måder, da rekordmange vælgere gik ud i støvregnen og satte deres kryds.

Vælgerne valgte i høj grad de partier, der ønsker, at Europa skal være en central del af den politiske udvikling. Samtidig var det en syngende lussing til Kristian Thulesen Dahl og tankerne om et dansk 'Dexit'.

Anderledes fest var der hos de Radikale og ikke mindst hos SF, der overraskede alt og alle - ikke mindst sig selv - med et stort valg og to mandater.

SF havde regnet med, at 'bedstemor med slag i', Margrete Auken, skulle køre valgkampen hjem fra spids og sikre partiets ene mandat. SF satte også Karsten Hønge på stemmesedlen og det var en snedig plan. Så snedig at den pludselig gav to uventede mandater til partiet. SF skød dermed sig selv i foden, for Karsten Hønge vil også i Folketinget, hvor han er sikker på at blive valgt. Søndag aften ville han ikke svare på, hvor han tager hen. Bruxelles eller København.

Det er pjat og plat, at partiet ikke med det samme kan fortælle vælgerne, at politikerne på stemmesedlen påtager sig mandatet. De vælgere, som stemte på Hønge, kan således ikke vide om de stemte forgæves. Karsten Hønge går til valg på mundrette slogans som 'ikke mere pis' og lad os kalde en 'spade for en spade'. Ved dette valg blev han pludselig til 'uld i mund' og det klæder hverken ham eller SF.

Vælgerne har krav på at vide, hvad der sker med de stemmer, Karsten Hønge.

Den anden bølge, der skyllede ind over både Danmark og resten af Europa, er grøn. En lang række partier med klima øverst på dagsordenen fik fine valg. Det ramte blot ikke Alternativet, som måtte se alle miljøstemmerne gå til andre partier.

Danskerne tog Europa til sig med en stemmerekord og med en opbakning til de partier, der vil samarbejdet i Europa.

EP valget er en slags temperaturmåling på det kommende folketingsvalg. De Radikale og SF virker klar til endnu en fest. Endelig er der spørgsmålet om Lars Løkke Rasmussen - er der stadig tid til et come back?