Landets små 100 jobcentre fylder snart 10 år.

De er en af samfundets mest udskældte konstruktioner, og de kafkaske historier om jobcentrenes arbejde er mange.

Ledige, der sender ansøgninger af sted i en lind strøm – også til jobs, som de ikke har en chance for at få – blot for at leve op til nogle systemiske krav til antallet af sendte ansøgninger. Ren spild af tid for både de ledige og de virksomheder, der skal døje med at forholde sig til de tossede pligtansøgninger.

Jobcentrene er foruden spild af tid blevet beskyldt for at være bureaukratiske, formynderiske og møgdyre.

Det eneste, de vist aldrig er blevet 'beskyldt' for, er at være gode til at få mennesker i job.

På de sociale medier er modstanden mod jobcentre organiseret i grupper som 'Jobcentrets Ofre', og livet i jobcentrenes trædemølle er også skildret på bloggen 'Dagpengeland', der siden blev til en anmelderrost roman med samme navn.

Ideen med jobcentrene egentlig god nok: De skulle være en simpel løsningen på et kompliceret problem. En one-stop shop for ledige. Uanset om man var på dagpenge, kontanthjælp eller anden offentlig understøttelse i stedet for at arbejde, skulle man henvende sig i det lokale jobcenter.

Som navnet antyder, har jobcentrene til opgave at få ledige i job, men de har også en række andre opgaver.

Derfor var det også sat lidt på spidsen, da den liberale tænketank Cepos for nylig offentliggjorde et regnestykke, der viste, at prisen for hver person, et jobcenter fik i job, var omkring en halv million kroner, hvis det udelukkende var det, jobcentrene skulle måles på.

Nu har analysebureauet YouGov for B.T. foretaget en måling blandt 598 personer, som har været i kontakt med et jobcenter i løbet af de seneste to år.

Resultatet er nedslående: 64 procent af de adspurgte vurderer, at jobcenteret 'slet ikke' eller kun 'i mindre grad' har været til gavn i forhold til at komme i beskæftigelse.

Blot 11 procent svarer, at de er kommet i enten fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse efter at have været igennem et forløb i jobcenteret.

Det er langtfra godt nok.

Flere politikere taler om at lukke jobcentrene og håndtere landets ledige på anden vis. En del af arbejdet kan oplagt løses af en række af de private aktører, der også i dag indgår i arbejdet med ledige. På den måde kan man stille klare krav til effektiviteten og også måle effektivt på, om vi får nok for pengene.

Hvis man gerne vil beholde centrene, f.eks. fordi man mener, at det er vigtigt, at vi har et system, der ikke gør det for mageligt at være uden for arbejdsmarkedet og også sikrer, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, så må man i det mindste give dem et andet navn.

'Jobcenter' er jo nærmest falsk varebetegnelse, som det er i dag.

Følg med i de kommende dage, hvor B.T. sætter fokus på landets jobcentre.