Lars Løkke Rasmussen slog med sine to tv-interviews i søndag aftens bedste sendetid flere ting fast, der har fået medlemmerne og ledelsen i Venstre til at ånde lettet op.

Han ønsker ikke at stifte et nyt parti. Han har hele tiden ønsket Jakob Ellemann-Jensen. Han blander sig ikke i valget til næstformand OG han kommer til den ordinære landsmøde i november.

Den sidste melding lyder som en detalje, men det giver hele Venstre mulighed for at klappe stående i adskillige minutter og hylde ham oprigtigt fra talerstolen. Det er ikke en detalje, men en simpel forudsætning for at komme videre og vinde magten tilbage om fire år.

Efter nederlaget og den ydmygende flugt ud af bagdøren fra hovedbestyrelsesmødet i Brejning valgte Lars Løkke Rasmussen den forsonende tone i søndagens interviews.

Det hele ender det rigtige sted med Jakob Ellemann-Jensen som formand, så det var ikke værd at tage kampen, ræssonerede Lars Løkke efter forretningsudvalgsmødet, der aftenen forinden gjorde det klart, at hans formandstid var slut.

Lars Løkke Rasmussen er en politiker, der er kendt for at kæmpe til det yderste og finde kreative løsninger, hvor andre giver op. For partiets skyld valgte han ikke at tage kampen op og det er formentlig rigtigt, men det er helt sikkert også fordi, han endelig så muren. Der var ingen kreative løsninger denne gang. Der var kun bagdøren.

»Jeg har aldrig deltaget i nogen fløjkrig,« bedyrede Løkke og undlod at svare på, om Kristian Jensen har været en del af en fløjkrig. Og det var på en måde også et svar.

Løkkes melding om, at det hele tiden har været hans intention, at Ellemann skulle overtage stafetten, skønt »det nok var for tidligt,« cementerede blot, at Jensen og Løkke ikke har været en dynamisk duo. Et formandskab. Løkke valgte præcist sine formuleringer for at tydeliggøre, at Jensen ikke skulle formand på Løkkes vagt. De har bekæmpet hinanden via en række stråmænd.

Lars Løkke sikrede med sine optræden ro til den kommende partiformand, men flere af hans udsagn var mindre troværdige.

Lars Løkkes ønske om at komme i det politiske arbejdstøj med det samme og kæmpe Mette Frederiksen ud af kontorerne er svær at forstå, da han efter regeringsdannelsen straks gik på sommerferie og var væk i ugevis. Sommeren 2019 var den roligste politiske sommer i mands minde - her var ingen i arbejdstøjet. Noget han selv siden har fortrudt.

Planen om at træde tilbage efter nogle år, så Ellemann Jensen kunne træde frem som formand for Venstre ved næste valg er også svær at sluge. Lars Løkke går ikke frivilligt og det er den direkte årsag til, at skiftet blev så brutalt.

Men Lars Løkke er en dreven kommunikator og hans løfter om en foredragsturne med Kirsten Jacobsen og kontakten til Gadejuristen i Mændenes Hjem giver mulighed for at sætte stærke sociale aftryk på hans eftermæle.

»Det er, når man tror, at man kan gå på vandet, at det altid går galt,« forklarede tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen en gang. Han havde også vanskeligt ved at forlade posten som formand og der er en del ligheder mellem de to Rasmussen’er. Lars kan med fordel se på, hvordan Poul byggede sit eftermæle.

Ingen kan på vandet.