Mandag holder Københavns overborgmester, Frank Jensen, nytårskur for hovedstadens hjemløse.
Det foregår på Rådhuset, hjemløsekoret synger sange, og der vil sågar være rådhuspandekager.
Det er i og for sig en god ting at markere de hjemløses situation, for det er en skamplet, vi har godt af at blive mindet om.
Gennem de seneste 30 år er hjemløseproblemet vokset voldsomt i omfang. I en ikke så fjern fortid var der tale om enkelte 'særlinge', 'posedamer', der levede som hjemløse. I dag bor flere end nogensinde på gaden i Danmark – ikke mindst i hovedstaden, hvor problemet er størst og mest synligt. Ifølge Hus Forbi er flere end 13.000 personer hjemløse i en periode i løbet af et år. Hvert andet år optælles antallet af hjemløse desuden i uge 6 – i 2017 var der ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) 6.635 hjemløse.
Langt, langt de fleste hjemløse har ikke selv valgt deres situation og ville hellere end gerne have et hjem. Fortidens romantiske vagabond-myte, ikoniseret med Storm P.s tegninger, har intet at gøre med dagens virkelighed for Københavns hjemløse. Mange udholder en hverdag med svær psykisk sygdom, stoffer og alkohol. Et uværdigt liv, som ikke er rimeligt.
Der er hjemløse, der er så dårligt stillet, at vores samfund er nødt til at tage hånd om dem. Er man eksempelvis ramt af alvorlig psykisk sygdom, kan man ikke ved egen kraft vende situationen.
Men for en ganske stor del af hjemløse er projekter som Hus Forbi, der giver hjemløse mulighed for selv at ændre deres situation ved at gøre en indsats, vejen frem.
Et andet fornuftigt initiativ er det sociale frikort, som regeringen har sat i værk som en forsøgsordning i foreløbig to år. Ordningen giver de mest udsatte borgere mulighed for årligt at tjene op til 20.000 kr. uden at blive trukket i eventuelle offentlige ydelser som kontanthjælp.
Men selv om der altså findes fornuftige ideer og tiltag, så sidder man ikke tilbage med indtrykket af, at det stigende problem med hjemløse er et problem, vores politikere for alvor har tænkt sig at løse.
Men det burde de.
For den enkelte hjemløse er problemerne store og alvorlige, men som samfundsproblem burde vores hjemløse være en overkommelig opgave at få under tag.
Vi bør ikke finde os i, at der i Danmark er hjemløse i så stort et omfang. Hvor er den politiske vilje til at løse dette problem?
En opfordring til overborgmester Frank Jensen: Hvor vil det være velgørende, hvis du bruger nytårskuren til at lufte en vision for en hovedstad uden ufrivilligt hjemløse inden for få år.
