'Samme velfærd som Socialdemokratiet'. Sådan lød lanceringen af Lars Løkke Rasmussens 'velfærdsløfte' udsendt af Venstre.

Frem mod 2025 skal langt størstedelen af Danmarks såkaldte økonomiske råderum – altså overskuddet i statens husholdning – bruges på børnehaver, ældrepleje og lignende, hvis det står til den nuværende statsminister.

Lavere skat skal vi ikke tale om.

Venstre har nemlig også trukket det gamle 'skattestop' af stalden.

Godt nok med visse undtagelser, så der ikke reelt er tale om et skattestop, men dog noget, der kommer tæt på.

De nye boligskatter, der træder i kraft i 2021, kan med skattestoppet fortsat stige, og det samme kan afgifter på tobak.

Betegner man sig som enten ryger eller boligejer, vil man således fortsat kunne opleve, at det bliver 'dyrere at være dansker', selvom det netop er Venstres mål at sikre, at det ikke er tilfældet.

Ellers er filosofien i skattestoppet, at hvis skatter eller afgifter stiger på nogle ting, skal de falde tilsvarende på noget andet.

Det modsatte nævnes slet ikke som en mulighed: at skatter og afgifter på forskellige ting bare kan falde. Uden at stige på noget andet.

Planerne om at polstre velfærden samtidig med at indføre en form for skattestop fik B.T.s politiske redaktør, Andreas Karker, til i en klumme at filosofere over, om Lars Løkke mon var faldet over Anders Fogh Rasmussens gamle drejebog, med hvilken han vandt valget i 2001.

Liberal Alliance, der mere end noget andet slog sig hårdt op på skattelettelser, slog sig endnu hårdere på ikke at levere dem i tilstrækkeligt mundrette bidder. Nu tordner partiet mod spærregrænsen i de politiske målinger. Hvis de seneste tal bliver til virkelighed, vil partiets folketingsgruppe efter valget bestå af blot fire mandater mod de nuværende 13.

For nok har Anders samuelsen fejret sig selv med 21 flotte pokaler – én for hver milliard, det er lykkedes regeringen at lette skatter og afgifter med i denne valgperiode – men vælgerne har tilsyneladende ikke tilgivet ham for at rette de stålsatte øjne mod ministertaburetterne i stedet for mod de lovede skattelettelser på indkomst.

Snakken om skattelettelser fik en tragikomisk klang.

I den anden ende af det politiske spektrum erklærer Enhedslisten og partiformand Pernille Skipper sig godt nok som 'store tilhængere af skattelettelser. I bunden'. Altså skattelettelser, der forholdsmæssigt kommer dem til gode, der tjener mindst. Men heller ikke her fylder samtalen om skattelettelser noget særligt i det samlede billede, og det ville da også være højst overraskende, hvis det fra denne kant skulle sikres, at danskerne generelt fik lov til at beholde lidt mere af frugten fra dagens dont i egen lomme.

Salig Grundtvig lærte os, at 'ordet skaber, hvad det nævner'.

Hvis der ikke er nogen, der for alvor taler om skattelettelser (end ikke i en valgkamp), så bliver det næppe heller til noget.