Det afstedkom voldsom virak, da regeringens stresspanel lancerede ideen om at bekæmpe stress i vores samfund ved at lukke kommunikationsplatformen Forældreintra, der i dag er et bærende element i dialogen mellem forældre og lærere på skoler landet over.
Naturligvis er meningerne om det konkrete bud delte: Nogle erklærer sig helt enige i, at det vil mindske stress i det daglige, hvis den elektroniske platform droppes - eventuelt til fordel for den gode gamle håndskrevne meddelelsesbog, der tidligere udgjorde forbindelsen mellem skole og hjem. Andre mener, at de netop ville blive stressede, hvis de IKKE havde Forældreintra.
Stress er et alvorligt problem i vores samfund, og det kan være dybt invaliderende for den enkelte at blive ramt, så det er slet ikke tosset med et fokus på problemet. Og fred være da også med forslaget om at lukke ét system og finde et andet, når forældre skal kommunikere med deres børns skole. Så går tiden da med det, men frem og tilbage er ofte lige langt.
Hvad der derimod ville være stor komik, hvis det ikke var så rædsomt, er stresspanelets omklamrende appendix til forslaget om at nedlægge Forældreintra: Nemlig panelets 'markante guideline' om et årligt loft over antallet af forældrearrangementer. To styk, kommer panelet frem til, at vi kan overkomme. Tak, stresspanel. Men kunne vi forældre med børn i skolealderen mon eventuelt selv forventes at kunne vurdere, hvor mange forældrearrangementer vi ønsker at arrangere og deltage i?
Intet er tilsyneladende for småt til et offentligt besyv. Intet forventes man i dagens Danmark at kunne håndtere uden støtte for en formanende pjece.
Det nationale stresspanel blev nedsat i juni sidste år og har altså kunnet arbejde i et halvt års tid. Anbefalingen om lukning af Forældreintra var den første af i alt 12 forslag, panelet skal komme med. Vi venter med tilbageholdt åndedrag på de 11 næste. Hvad vil de indeholde?
I naturlig forlængelse af et loft over antallet af forældrearrangementer ligger jo ugentlige og offentligt udarbejdede madplaner, så man ikke behøver at tage stilling til, hvad aftensmaden skal stå på. Eller måske en ordning, hvor mænd fra kommunen kommer og sætter bøgerne i reolen i farveorden?
Noget af det, der stresser meget i dagligdagen, er den umulige sortering af sokker i vasketøjskurven, for der er jo altid nogle, der ikke passer sammen. Er den medfølgende stress virkelig mit eget anliggende? Mon ikke, jeg kunne have godt af en afstressende anbefaling af kun at købe sokker i én farve, så alle passer sammen?
Og kan et udvalg da for pokker ikke også snart få udarbejdet nogle offentligt godkendte playlister til Spotify, så man ikke skal forholde sig til alle de muligheder selv? Helst udelukkende med sange, hvor der klappes på et og tre.
Ved nærmere eftertanke er det sidste forslag måske alligevel for meget. Det er trods alt en borgerlig og liberal regering, der har nedsat Det nationale stresspanel.
