I flere uger har et hold journalister på B.T. bragt stribevis af artikler om voldtægt i serien #Voldtaget.

Blandt fokusområderne i artikelserien er de udfordringer, vi har, i måden vi behandler voldtægt på i vores retssystem.

En af udfordringerne er, at alt for mange, der oplever en voldtægt, aldrig anmelder den.

Nogle gang på grund af skyld eller skam, nogle gange på grund af tvivl om selv at være skyld i det, andre gange fordi det kan virke uoverskueligt at gennemgå en retssag - med ringe chance for at få gerningsmanden dømt. Ofte er bevisbyrden nemlig svær at løfte på grund af sagernes karakter; ord mod ord og mangel på andre vidner.

Tallene viser, at der for hver person, der bliver fundet skyldig i at have begået en voldtægt, er 100 mennesker, der føler sig udsat for et overgreb.

Et vigtigt element i forhold til at løfte artiklerne i B.T. og gøre temaerne til andet end tørre tal i kolonner er de mennesker, der sætter ansigter på historierne.

Vi har talt med flere kvinder - og faktisk også, som den kommende tid vil vise, nogle mænd - der står frem med navn og billede for at sætte fokus på et problem, vi som samfund er nødt til at forholde os til.

Det er modigt.

For det kan naturligvis være pinsomt at stå frem og fortælle om en ubehagelig oplevelse i fuld offentlighed, men det gør indtryk, og det er stærkt.

I dag fortæller vi Simone Madsens historie om voldtægt. Om hvordan hun første gang blev udsat for det som blot 12-årig og både skammede sig over det og følte, at det måske var hendes egen skyld.

Også den kendte journalist, sanger og faste klummeskribent i B.T. Annette Heick giver i dag noget af sig selv, når hun i sin klumme adresserer den samme tvivl om medskyld - selv efter et tydeligt ‘nej’.

Hun fortæller om sit syn på problematikken om voldtægter i Danmark. Men hun giver også en helt personlig beretning om sin egen ‘seksuelle debut’, som hun stadigvæk den dag i dag er i tvivl om var en voldtægt.

“Jeg var forståeligt nok bange, og han var væsentlige ældre. Jeg var 17, han 21. Jeg sagde nej, og så alligevel… Det var forfærdeligt,” skriver Heick selv om episoden, der plagede hende i flere år efter.

Første skridt i forhold til at få dømt voldtægtsforbrydere er at få dem meldt til politiet, hvilket som sagt sker alt for sjældent i dag.

Modige kvinder (og mænd), der står frem og fortæller deres historier, kan forhåbentlig være med til at ændre på det. Derfor fortjener de, der står frem, vores respekt og skulderklap.