Der er forhold i livet, hvor to ekstra centimeter kan være af afgørende betydning.

Et af disse forhold har vist sig at være den nu 76-årige sønderjyde Preben Deles garage, som han nu ønsker bliver en sag for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Et oprids af sagen:

Det hele begyndte, da Preben Dele fra Sønderborg i slutningen af 1995 får bygget sin garage større. Naboen klager, fordi han mener, at bygningen overstiger de 2,5 meter, der er givet tilladelse til. Dele fastholder, at bygningen har de lovlige mål.

B.T. har gennemgået sagens akter. I løbet af sagen kommer sektionsleder i teknisk forvaltning med sin tommestok og måler garagen hele 14 gange - med ni forskellige resultater, svingende mellem 2,55 meter og 3,63 meter i højden.

I 1999 er Sønderborgs daværende borgmester, A. J. Hansen, sågar selv ude for at måle efter - han får garagen til 2,43 meter - syv cm lavere, end der er givet tilladelse til, hvilket gør bygningen lovlig.

På et tidspunkt i sagen overvejer myndighederne at give en dispensation - men dropper det på grund af frygt for erstatningskrav. Garagen er således fortsat ulovlig - og skal gøres 23 millimeter lavere.

I 2008 bliver Preben Dele ved Vestre Landsret idømt en bøde på 3.000 kr. samt påbud om at lovliggøre garagen.

Preben Dele er dømt i både byretten og landsretten for ikke at efterkomme et påbud om at sænke sin garage- og værkstedsbygning med 23 millimeter. Han føler sig personlig forfulgt og fastholder, at bygningen aldrig har overskredet det tilladte, og forsøger nu som sin sidste mulighed at føre sagen ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.Foto: Jens Anton Havskov
Preben Dele er dømt i både byretten og landsretten for ikke at efterkomme et påbud om at sænke sin garage- og værkstedsbygning med 23 millimeter. Han føler sig personlig forfulgt og fastholder, at bygningen aldrig har overskredet det tilladte, og forsøger nu som sin sidste mulighed at føre sagen ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Et halvt år senere sender landsretten en ny landinspektør for at kontrollere, om Preben Dele har rettet sig efter dommen. Landinspektøren måler garagen til nøjagtig 2,5 meter.

»Det komiske er, at jeg ikke har så meget som løftet en lægtehammer i mellemtiden. Jeg har ikke ændret højden på bygningen,« siger han.

Rettens opfattelse er imidlertid, at han i mellemtiden må have lovliggjort byggeriet, så afgørelsen står ved magt: Preben har rettens ord for, at han er kriminel. Det vil han ikke finde sig i, så derfor håber han nu - selvom han allerede har spenderet 127.000 kr. på sagen - at han kan få oprejsning hos menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Preben Deles sag har det til fælles med kvantemekanik, at hvis man ikke vidste, at den havde hold i virkeligheden, så ville man aldrig tro på den. Så vanvittig er den.

Man kommer uvægerligt til at trække på smilebåndet af en sag som denne, men smilet stivner, når man tænker efter. Bureaukratiets monster har på katastrofal vis i årevis mæsket sig i Preben Deles frihed og retssikkerhed.

For uanset den faktiske højde på garagen er det bedrøveligt, at en sådan sag kan køre i 24(!) år. Foruden Preben Deles private udgifter må det offentlige have brugt millioner af kroner på sagsbehandling, retssager og opmålinger. Vi har bygget et system, som kan holde en almindelig og fredelig borger gidsel i en sag i urimeligt lang tid.

Man har ofte diskuteret, hvad der er højest; Rundetårn eller et tordenskrald. Det ved vi endnu ikke, men nu kender vi til gengæld højden på ren og skær galskab - den er omkring 2,3 centimeter. Plus/minus.