Du husker formentlig ikke Ulf Bech Christiansen, men det er manden, der råbte alle sundhedsmyndigheder op for otte dage siden.

Bech Christiansen har firmaet Pentabase på Fyn, og han forsøgte i lang tid at komme i kontakt med myndighederne. Han kunne nemlig levere coronavirustest på sit laboratorium og dermed hjælpe et af de steder, hvor den danske strategi haltede.

Han henvendte sig med sin ide den 12. marts, men fik ikke nogen reaktion. I frustration skrev han et opslag på Facebook, og så gik det stærkt. Den 22. marts var han i alle danske medier. Dagen efter beklagede sundhedsminister Magnus Heuniche på sundhedsmyndighedernes vegne, og nu er Pentabase med i kampen mod corona.

Sagen viser, at der er et kæmpepotentiale i samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Meget gik galt i denne sag. Sundhedsmyndighederne havde en blind plet og reagerede slet ikke på den oplagte henvendelse. Men i første omgang manglede der en decideret strategi for samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder i en krisesituation. Det virker som om, der manglende et overblik over hvilke private virksomheder, der i den nuværende situation kunne hjælpe og dermed mistede tid og effekt.

I dag har sundhedsmyndighederne erkendt, at det var en fejl ikke at teste flere i Danmark, men vi manglede på det tidspunkt det nødvendige udstyr, som Pentabase kunne levere.

Ulf Bech Christiansens sag er så grotesk, at alle sagtens kunne se problemet, og i dag findes der en hjemmeside i Lægemiddelstyrelsen: 'Danmark hjælper Danmark'. Den er populær, og flere end 1000 virksomheder har meldt sig under fanerne.

Det er naturligvis ikke alle henvendelser, der kan benyttes. Men i weekenden begyndte Novo Nordisk at teste, så hovedstadsregionen i dag kan teste flere end 2500 patienter om dagen. Det var ikke muligt uden Novos samarbejde.

Firmaet O2matic fra Herlev har indledt et samarbejde, hvor deres iltrobot kan hjælpe coronapatienter med den rette ilt-tilførsel. Tidligere blev den dosering udført manuelt af sygeplejersker, men nu gør robotten arbejdet, så sygeplejerskens hænder bliver frigjort til andet arbejde, og hvor risikoen for smitte er reduceret væsentligt.

Der er mange virksomheder, der hjælper til. Danske spritfabrikker har eksempelvis føjet håndsprit til deres produktion af vodka, og sådan kan man blive ved.

Det er naturligvis lettere at etablere et samarbejde, når der er en klart defineret krisesituation, men det vil være en kæmpe undladelsessynd, hvis ikke de offentlige chefer indser, at erhvervslivet har løsninger.

Når vi er på den anden side af corona, vil meget se anderledes ud, men store opgaver venter.

En af de helt afgørende bliver at reformere det offentlige, der i dag er verdens største. Samarbejdet med de private virksomheder kan være nøglen til at gøre det mere innovativt og effektivt.

Ja, du læste rigtigt. Vi skal gøre det offentlige mere effektivt og samtidig løfte kvaliteten. Det er ganske enkelt en bunden opgave for regeringen, for som alle er klar over, er regningen for det nuværende beredskab milliardstor.

Coronakrisen har givet to positive retninger.

Øget anvendelse af frivillige. Der er lige nu 30.000, der har meldt sig frivilligt. Hvorfor skulle flere af dem ikke give en hånd med, når vi igen har et normal-samfund.

Den anden retning og med det største perspektiv er et udvidet privat-offentligt samarbejde. Det gælder alle grene af det offentlige fra børnepasning til ældrepleje, fra miljøbekæmpelse til asylcentre. Der er i forvejen et vist samarbejde, men kun 20 procent af det offentlige involverer private aktører.

Det kræver dog, at regeringen og støttepartierne glemmer det ideologiske ridt, at der ikke må tjenes penge på velfærdsydelser. Det er jo ganske ligegyldigt, hvis kvaliteten bliver bedre.

Lad de private virksomheder komme til. Det vil være den bedste erhvervsstøtte, når samfundet skal hjælpes på fode igen. Og det vil løfte kvaliteten i vores velfærdssamfund.

Det er ren win-win.