Det var et af valgkampens mest komiske øjeblikke, da Socialdemokraternes statsministerkandidat under søndagens tv-duel med Lars Løkke Rasmussen fremdrog en dims. Der var tale om led-pærer til en billygte, eller som Mette Frederiksen forklarede det: 'Det her er for dem, der ikke lige kører bil, sådan en lille pære, der er i bilen, når man skal kunne lyse på vejen.' Og så hammeren: 'Vi foreslår ikke… vi foreslår ikke at fastholde skattestoppet. Hvor meget vil denne her stige med, når vi ophæver det? Cirka 50 øre i 2025,' sagde hun med søgende blik i en sekvens, der virkede, som om klappen delvist gik ned. Ingen forstod rigtig, hvad pointen mon var.

Trods pærens lighed med Georg Gearsløs' 'Lille Hjælper' fik den nærmest modsat effekt og blev et morsomt skud mod egen fod i stedet for en elegant understregning af en politisk pointe.

'Den tredje dims' er et fortælleteknisk greb, der kan hjælpe med effektivt at anskueliggøre et emne. Det går ud på at underbygge en fortælling med en fysisk genstand. Man kan f.eks., som Mette Frederiksen forsøgte, gøre abstrakt skattepolitik konkret ved at gøre en fysisk genstand til et beskrivende eksempel.

Politikeres brug af 'tredje dimser' er ikke noget nyt fænomen i valgkampe, og Frederiksen er hverken den første eller den eneste, der har benyttet finten med indstuderede stunt. I forrige valgkamp forlod Løkke pludselig sin plads i en tv-duel for i en tilsyneladende indstuderet manøvre at stille sig intimiderende tæt på Helle Thorning-Schmidt for at aflevere et brev. Heller ikke denne seance faldt synderligt heldigt ud.

Allerede i 2001 blev en lille seddel med citater fra Anders Fogh, som Nyrup hævdede at have gået med i sin lomme i årevis, pludselig berømt. Den blev 'tilfældigvis' hevet frem i et stort anlagt interview på tv og havde en dramatisk effekt. Senere havde Nyrup dog vanskeligt ved at forklare, at en lomme-seddel, der havde puttet sig i årevis, var helt fin og nystrøget at se på.

Under samme valgkamp optrådte en presset Nyrup i en direkte duel med Fogh med at rive side efter side ud af dennes bog 'Fra socialstat til minimalstat' fra de tidlige 90'ere. Var man til stede den aften i Valby Hallen, fik man måske den fornemmelse, at der var tale om et vendepunkt i valgkampen. Men de efterfølgende tv-klip og den generelle opfattelse viste, at Nyrups hærværk på Foghs bog endte med at gøre mest skade på ham selv.

Vælgerne straffer naturligvis den slags, fordi man mærker hensigten. Indstuderet og forlorent spin gennemskues. Det virker simpelthen ikke ægte, for SÅ gode skuespillere er vores politikere (heldigvis) heller ikke.

Drop de kunstige fortælletekniske greb, der gør en valgkamp til politisk teater.

Giv os den ægte vare.