For de fleste lovlydige borgere er det heldigvis ikke hverdagskost at vågne op til en sms fra politiet, som tilfældet var for mange danskere søndag.

'Hold afstand og vis hensyn - også i solskin. Ellers kan vi ikke bremse smitten,' lød budskabet i beskeden fra ordensmagten.

Årsagen var selvsagt den coronavirus, der hærger i hele verden og også her i Danmark.

Vi lever nu i en tid, hvor vores virkelighed og hverdag kan skifte og se vidt forskellig ud fra dag til dag, og hvor den ene ret voldsomme indskærpelse afløser den anden.

Normalt ville en nyhed om ensretning for fodgængere rundt om søerne i København udkomme 1. april som en spøg - nu kommer den en uges tid før som en del af den nye, forvirrende virkelighed.

Normalt ville det udløse en skoggerlatter, hvis nogen hævdede, at de mest eftertragtede produkter på markedet var håndsprit og toiletpapir.

Normalt ville vi myldre ud på gader og stræder, når forårssolen endelig tittede frem - men nu ligger gaderne i vid udstrækning øde hen.

Normalt ville det være utænkeligt, at sundhedsvæsenet er begyndt at mangle ‘værnemidler’ som ansigtsmasker, fordi de bliver stjålet fra hospitaler.

Det er forstemmende, at der stadigvæk er mennesker, der ser stort på myndighedernes anbefalinger.

Ja, det er ret indgribende foranstaltninger, myndighederne har indført, og når situationen atter er under kontrol, skal de skrottes hurtigst muligt. For det er da bestemt en begrænsning af vores frihed, når der er forbud mod at gå på restaurant eller vandpibecafe.

Når vi forbydes at “deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet”, eller når vi pludselig ikke må gå til frisør. Spændetrøjen strammer, det kan mærkes.

Men der er også lande, hvor myndighederne er gået endnu hårdere til værks.

I den tyske delstat Bayern blev der i weekenden indført et udgangsforbud, der betyder, at det nærmest kun er tilladt at forlade sit hjem, hvis man skal købe mad i et supermarked eller på apotek eller til læge.

Så langt er det endnu ikke kommet herhjemme, men det er bestemt ikke utænkeligt, at vi kan blive mødt med yderligere indgreb, hvis vi ikke overholder de nuværende bestemmelser. Så for nuværende gør vi klogt i at overholde alle råd fra myndighederne og lytte til politiet.

Det kan let føles som om, at vi bliver skubbet rundt og myndighederne, og at vi allesammen blot bliver revet med af bevægelsen. Men det er i høj grad op til os selv at gøre en forskel.

Sammen med overbærenhed og tålmodighed er vores personlige ansvar er det aller vigtigste, vi kan udøve i denne specielle tid. Lad det endelig blive forårets store modedille og trend.

Vores fælles bedste afhænger af vores personlige ansvar. Dit og mit.