Alvorlige brande har i den seneste tid hærget det australske kontinent.

Situationen er yderst alvorlig og har naturligt nok også påkaldt sig international opmærksomhed på grund af de omfattende ødelæggelser, der påvirker og skader både mennesker og dyreliv.

Klimaforandringer har været nævnt som en forstærkende faktor på ulykkerne på grund af tørke og meget høje temperaturer.

Som en virtuel steppebrand er nu også et særligt billede, der knytter sig til brandene, blevet spredt på sociale medier.

Illustrationen er ikke et virkeligt billede af brandene i Australien, men en illustration skabt af Anthony Hearsey, der beretter, at billedet er blevet til på baggrund af data indhentet i perioden fra 5. december 2019 til 5. januar i år. Ikke alle områder brænder samtidig, men der er tale om 'en sammensætning'. Billedet giver altså ikke et sandfærdigt billede af brandkatastrofens omfang. 
Illustrationen er ikke et virkeligt billede af brandene i Australien, men en illustration skabt af Anthony Hearsey, der beretter, at billedet er blevet til på baggrund af data indhentet i perioden fra 5. december 2019 til 5. januar i år. Ikke alle områder brænder samtidig, men der er tale om 'en sammensætning'. Billedet giver altså ikke et sandfærdigt billede af brandkatastrofens omfang. 
Vis mere

Billedet ligner umiddelbart et luft- eller satellitfoto af Australien, der fremstår som en ulmende og branket grill.

Alt fra popstjerner som Rihanna til politikere som vores eget medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard (V) har delt det udtryksfulde billede for at gøre opmærksom på situationens alvor.

'Så smuk kan en katastrofe tage sig ud – på afstand... Naturen har taget magten, men mon ikke voldsomheden kan tilskrives klimaforandringer..?' skrev Løkkegaard.

Problemet er blot, at Løkkegaard lige så godt kunne have delt et billede af det golde og afbrændte rige Mordor i 'Ringenes herre', som tankerne uvægerligt ledes hen på.

Mens situationen uomtvistelig ER alvorlig, er billedet nemlig ikke et ægte billede, der viser virkeligheden. Der er tale om en art kunstnerisk fremstilling baseret på data samlet i løbet af en måned. Der er ikke på nogen måde tale om en visuel fremstilling fra Nasa, som det også fremgår flere steder.

Billedet viser med andre ord ikke situationen, som den er, men bliver en slags kommentar – men det kan den intetanende modtager ikke umiddelbart se og påvirkes derfor af falske informationer.

Der er intet i vejen med at udtrykke sin holdning eller bekymring i forhold til vores allesammens klima. Det kan der såmænd være ganske god grund til.

Men det er et problem, når debatten forsøges påvirket med falske informationer og billeder i forsøget.

Det betyder nemlig, at den egentlige diskussion bliver afsporet og afløst af en meta-diskussion om strategi, hæderlighed og virkemidler.

Det er langtfra første gang, at klimadebatten er blevet angrebet med falske nyheder. I 2017 viste det hæderkronede National Geographic en gribende video af en tynd og udpint isbjørn, der angiveligt skulle være i sølle forfatning på grund af klimaforandringer.

Isbjørnen fra videoen vist på National Geographic – med mediets egen tekst om klimaforandringer. National Geographic måtte siden trække i land, da det ikke kunne bevises, at den pågældende isbjørns forfatning skyldtes klimaforandringer eller f.eks. sygdom.
Isbjørnen fra videoen vist på National Geographic – med mediets egen tekst om klimaforandringer. National Geographic måtte siden trække i land, da det ikke kunne bevises, at den pågældende isbjørns forfatning skyldtes klimaforandringer eller f.eks. sygdom.
Vis mere

'Sådan ser klimaforandringerne ud,' fastslog mediet, der dog siden måtte trække i land. For mens stigende temperaturer og afsmeltning påvirker isbjørnens liv og overlevelsesmuligheder i negativ retning, var der ikke noget bevis på, at netop klimaforandringer var skyld i denne isbjørns lidelser.

Da var videoen dog allerede blevet den mest sete nogensinde på mediets hjemmeside.

Mens klimaforskeren Steffen Malskær Olsen var på opgave for DMI's Center for Ocean og Is, kørte han ind i problemer ved Inglefield Bredning i det nordvestlige Grønland. Isen, som han og slædehundene skulle over, var fuldstændigt oversvømmet af smeltevand. Fænomenet er dog ikke et bevis på klimaforandringer.
Mens klimaforskeren Steffen Malskær Olsen var på opgave for DMI's Center for Ocean og Is, kørte han ind i problemer ved Inglefield Bredning i det nordvestlige Grønland. Isen, som han og slædehundene skulle over, var fuldstændigt oversvømmet af smeltevand. Fænomenet er dog ikke et bevis på klimaforandringer. Foto: Steffen Malskær Olsen/DMI
Vis mere

Sidste år afstedkom et billede taget af den danske klimaforsker Steffen Malskær Olsen kuldegysninger verden over. Billedet viser en tur på hundeslæde gennem smeltevand på en fjord i det nordvestlige Grønland, og det gik verden rundt som et bevis på klimaforandringernes konkrete påvirkning af vores klode.

Mens situationen umiddelbart så voldsom og skræmmende ud, er sandheden om fænomenet, at det er normalt med smeltevand på isen og ikke et resultat af klimaforandringer. Faktisk er det et fænomen, der tværtimod vil forsvinde med et varmere klima.

Også klimaskeptikere benytter fake news i debatten. Således har der været eksempler på falske billeder af klimaaktivisters påståede svineri efter demonstrationer.

Klimadebatten er desværre blevet en kampplads, hvor fake news – falske nyheder og misinformation – spredes på begge sider. Til gavn for… absolut ingen.

En ofte anvendt frase lyder, at 'enhver har ret til sin egen holdning, men ikke til sine egne fakta'.

En fornuftig debat, ikke mindst, når det gælder klimaet, er nødt til at hvile på et redeligt grundlag.

Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn og muligvis komme til at spilde store summer og andre ressourcer på de forkerte ting.

Der påhviler os alle et ansvar i forhold til at bygge vore argumenter på ærlige og sandfærdige argumenter – og ikke lade os rive med af umiddelbare følelsesudbrud forårsaget af billeder skabt med henblik på at påvirke os.

Misinformation og falske nyheder gavner ingen. Heller ikke klimaet.