Direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen Pernille Andersen er færdig på Københavns Rådhus.
Dermed er det farvel til en af hovedstadens absolut mest magtfulde og højest betalte embedsmænd.
Det var Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, der 'efter nøje overvejelse' overrakte silkesnoren til Pernille Andersen med en kølig formulering om at 'indlede en afskedigelsessag'.
Bedre sent end aldrig, kan man sige.
På Andersens vagt har forvaltningen produceret en perlerække af større og mindre skandalesager, som blandt andet har holdt B.T.s journalister travlt beskæftiget med at skrive stribevis af artikler i serien 'Trynet af kommunen'.
I den absurde og kulørte - men stadigvæk alvorlige - ende finder man sager som Rune Gitz-Johansen, der som helt almindelig borger i København modtog en regning på næsten 15.000 kroner for byggesagsbehandling af et ønske om at bygge et skur på egen grund.
Efter et længere og Kafkask ansøgningsforløb med indsendelse af plantegninger over havens kaninbur og vandtank på en palle, vel at mærke.
I den endnu mere alvorlige ende finder man B.T.s afdækning af, hvordan kommunen i årevis fakturerede byens grundejere op mod 10 gange mere for renhold af fortove, end hvad markedsprisen foreskrev.
4.190 grundejere i København blev på den måde i mere end to år på beskæmmende vis overfaktureret af Københavns Kommune.
Rent landevejsrøveri ved eget plankeværk.
Teknik- og miljøborgmesteren skrider til handling over for sin embedsmand, umiddelbart før en advokatrapport om overfaktureringssagen, bestilt af Økonomiudvalget i kommunen efter B.T.s afsløringer, ser dagens lys.
Derfor er det nærliggende at antage, at nogle anstrøg af rapportens konklusioner allerede kan være kommet til borgmesterens kendskab. Hvorfor behovet for en præventiv ofring kan være opstået.
Flere af forvaltningens uheldige sager går tilbage til Ninna Hedeager Olsens forgænger, tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabells tid.
Derfor er det muligt, at Hedeager Olsen får rettet op på forvaltningen med fyringen af forvaltningens direktør.
Hvis der imidlertid også er et politisk ansvar for skandalerne, vil det klæde demokratiet at få det placeret. Hos en politiker.
