De færreste danskere kender til hjemmesiden regeringen.dk, og hvis det ikke lige var fordi, at der går millioner af skattekroner til at drive den, ville det heller ikke gøre det store.

I skrivende stund kan man på siden blandt andet orientere sig om en ny produktlov, som fremsættes i starten af 2020. Man kan også læse om fordelingen af forskningsreserven og et forestående møde mellem Mette Frederiksen og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

I og for sig fine og interessante ting, der dog er formidlet nogenlunde lige så spændende som brugsanvisningen på en vaskemaskine.

Det er der en grund til. Der er tale om en informationsplatform, hvor den siddende regering kan oplyse masserne om alle de spændende ting, der rodes med i de forskellige ministerier. Man mærker med andre ord afsenderens klare ønske om at fremstå på den bedst tænkelige måde. Fred være med det; man forstår naturligvis til fulde en siddende regerings ønske om at kommunikere egne fortræffeligheder rent og pænt uden irriterende journalister og deres opfølgende spørgsmål.

Det var regeringen under Lars Løkke Rasmussen, der i sin tid fik ideen og skabte den ferske kommunikationskanal, hvor afsenderen bestemmer budskabet i en tilstræbt em af rigtig nyhedstjeneste.

Nu er det ikke længere Lars Løkkes men Mette Frederiksens ministre, der har bemandet taburetterne i ministerierne, og derfor er det også dem og deres politiske initiativer, man kan læse om på regeringen.dk.

En kommunikationsform, Socialdemokratiet i forvejen kender fra deres praksis med at lade betalte ‘interviewere’ få partiets ideer ud til befolkningen på den helt rigtige måde.

Men det bliver alligevel voldsomt pinligt, når politikere, der tidligere har svinet tjenesten til, mens de selv var i opposition, pludselig ser fin mening i galskaben, når de selv kan bestemme indholdet.

Ekstra Bladet har konfronteret den socialdemokratiske sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke, med den forskel i opfattelsen af hjemmesiden, skiftet i magt tilsyneladende har afstedkommet.

Da Heunicke var i opposition, kaldte han regeringen.dk for 'en reklame- og propagandaside', 'selvros' og 'et glansbillede af regeringens politik'.

Nu, hvor han selv kan styre budskaberne på siden, er den pludselig ‘et godt redskab’, og at det »selvfølgelig er helt i orden, at den siddende regering kommunikerer om, hvad ministrene har gang i«. En kovending udført med næsehornets elegance.

De unge ville kalde det cringe. Vi andre kan endnu en gang lade os forundre over, hvor hurtigt et skift i magt også kan føre til et skift i holdning, mens vi forsøger at rette tæerne ud i vores sko.

Med en let omskrivning af et kendt politisk citat må man konstatere, at det er muligt at have en holdning, til man får en magt.