»Det synes jeg ikke, man kan være bekendt.«

Dronning Margrethe kom med sin milde bebrejdelse, men det føltes som et piskesmæld.

Med hele sin autoritet gjorde hun i sin tale fra Fredensborg Slot klart, at NU er det alvorligt. Kritikken var direkte rettet mod de unge, men den gjaldt os alle, forsikrede hun. Vi skal forstå, at vi ikke kan leve og opføre os, som vi plejer. Det er slut med fester og store forsamlinger for en tid.

Sidste gang en monark trådte frem var, da Dronningens farfar, kong Christian X i 1945 talte i forbindelse med Danmarks befrielse. Man kunne tydeligt fornemme historiens vingesus i den korte men indtrængende appel til os alle.

Sjældent har hun talt mere direkte, sjældent har hun været mere inderlig, og sjældent har man følt hendes omsorg tydeligere.

Det danske monarki har sjældent givet mere mening end i de fire minutter, Dronningen henvendte sig til os alle sammen med en sproglig stærk tale.

Hun talte ubesværet fra hjertet: »Vi skal vise sammenhold ved at holde afstand.«

Blot en af Dronningens mange sprogperler, der alle pegede i den samme retning. Vi skal opføre os, som myndighederne med Mette Frederiksen i spidsen netop havde instrueret os i. Som Dronningen formulerede det:

»Det er egentlig ret enkle råd: Vask hænder. Hold afstand. Undgå fysisk kontakt. Bliv hjemme.«

Sværere er det ikke, når regenten siger det.

Dronningen gjorde budskabet præcist og appellerede til, at vi alle må gøre noget - hver især. Vi har alle et ansvar for at bryde smittekæden.

»Coronavirus er en farlig gæst. Det spreder sig som ringe i vandet, og det går stærkt.«

Dronningen havde valgt at tale fra et af Fredensborg Slots mindre rum foran et skakbord. Langt fra den pompøse og traditionelle nytårstale, hvor Dronningen er bundet af årelange traditioner. Her var det monarken, som samlede den traditionsbundne autoritet og hendes særlige fornemmelse for tidsånden i en henvendelse. Hun er ikke arrogant, hun snobber ikke ned - hun taler i øjenhøjde med sit folk.

Vort folk. Vores land.

Vi har et konstitutionelt monarki, der i dagligdagen ikke betyder det store for os alle sammen. Dronningen gav med sin tale netop mening og betydning til institutionen og forsikrede os alle om, at hun både er klog og begavet. Vi har et overhoved, der fornemmer os.

Hun takkede på vores alle sammens vegne de mennesker, der lige nu kæmper i frontlinjen mod 'den farlige gæst'. En tak, der bar præg af inderlighed.

Dronningen sluttede ikke, som hun plejer, med et 'Gud bevare Danmark', men derimod. »Mine tanker går til hver enkelt her i landet med et ønske om håb, fortrøstning og godt mod.«

Dronning Margrethe II fører an - vi klarer det. Sammen.

Historisk.