For mange var det forbundet med stor lettelse, da statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og meddelte, at vi som befolkning havde opført os så pænt, at nu kunne man stille og roligt begynde 'genåbningen' af landet igen.
Godt nok har man fra regeringens side valgt den mindst mulige model på vejen frem mod normaliseringen. 'Livrem og seler med livrem og seler' kunne man kalde den, men Børnenes Statsminister tillod dog, at ungerne skulle blive de første, og vi blev stillet i udsigt, at de mindste børn ville kunne begynde i daginstitution og skole igen per 15. april.
Vel på den anden side af dén dato kan vi imidlertid konstatere, at de praktiske udfordringer med at leve op til de detaljerede retningslinjer for genåbningen har betydet, at det endnu langtfra er alle steder, at man er lykkedes med at komme på plads.
Derfor venter mange småbørn – og deres corona-kulrede forældre – stadigvæk på at kunne komme tilbage til en hverdag, hvor man kan passe sit arbejde på arbejdspladsen og sin skoledag i skolen.
Kun omkring halvdelen af landets kommuner kunne give en klarmelding til åbning af daginstitutionerne den 15. april. I Københavns Kommune kunne man blot magte at åbne 124 institutioner, svarende til omkring hver tredje.
Torsdag fulgte 114, yderligere 39 fredag, og mandag morgen regner kommunen med at få de sidste med.
Men ikke engang mandag kan hovedstadens forældre regne med at kunne få passet deres børn. For selvom institutionerne åbner, er der ikke plads til alle børn.
Københavns flere end 60 udflytterbørnehaver har også hængt i bremsen.
Det har blandt andet trukket ud at få styr på transporten – det er problematisk at pakke en bus fuld af unger og trille af sted.
Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning oplyser, at man først genåbner institutioner, når det er sundhedsmæssigt og pædagogisk forsvarligt, og at der derfor er plads til en del færre børn end normalt.
Det er svært at argumentere for uansvarlighed, men hvis der mangler plads, må man finde den. I kirker, sportshaller eller andre steder.
Hvis der mangler busser til at fragte skovbørn i skovbørnehave, så må man køre to gange eller hyre dobbelt så mange busser. Eller tre gange så mange.
Landets kommuner har milliarder af kroner i de bugnende kommunekasser. Det skyldes, at kommunerne normalt ikke må bruge flere penge end de aftalte rammer mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. I København alene har man omkring 10 milliarder kroner i tanken.
Folketingets hjælpepakker betyder, at kommunernes udgifter til corona-krisen bliver undtaget fra udgiftsloftet. Ressourcerne er altså til stede – gør nu alt, hvad der er muligt. Så hurtigt som muligt.
Da Danmark lukkede ned, forventede samfundet, at landets familier fra den ene dag til den anden skulle omstille sig til en ny virkelighed med hjemmeskole og hjemmearbejde – endda helst uden at inddrage bedsteforældre til pasning i ligningen.
Når samfundet åbner sig igen, er det kun rimeligt, at familierne kan forvente samme hurtige omstilling af samfundet.
