De er rige. De er kendte, og de tjener mere end de fleste.

Alligevel sendte Gældsstyrelsen et brev til dem og fortalte, at deres gæld til det offentlige nu var eftergivet.

Martin Thorborg, iværksætter, og Stine Bosse, betyrelsesformand, var blot to af mange danskere, der pludselig kunne ånde lettet op. Gælden var væk.

Nu drejede det sig kun om henholdsvis 81 kroner og 197 kroner, der for de to erhvervsfolks vedkommende blev eftergivet. Faktisk var de slet ikke klar over, at de skyldte det offentlige penge. Begge blev overraskede over henvendelsen fra Skat, og begge insisterer nu på, at de havde betalt gælden, hvis de kendte den.

Danmarks evner til at inddrive gæld til det offentlige ligger i ruiner, og den seneste happening er blot endnu et eksempel på, hvor galt det står til. Siden 2015 har EFI, der er det offentliges inddrivelsessystem, ligget underdrejet. Gælden bliver ganske enkelt ikke opkrævet.

Det er derfor ikke en 'happening', men derimod Gældsstyrelsen, der har skønnet, at 485.000 danskere kan slå en streg over gælden. Det samlede beløb bliver på 5,8 milliarder kroner og stammer fra ubetalte togbøder, manglende licensbetaling, SU og meget andet.

Pengene er små - for det meste under 2000 kroner pr. dansker - og derfor mener det offentlige, at det bedst kan betale sig at eftergive gælden. Men det er ganske enkelt vanvittigt og udelukkende udtryk for, at de pågældende ikke administrerer deres egne penge - men derimod fællesskabets penge. Ansvarligheden er som regel betydeligt mindre, når det gælder den store fælles kasse. Her gør det ikke rigtig ondt på nogen.

Men det er et elendigt signal blot at eftergive.

Både Thorborg og Bosse vil som beskrevet gerne betale. Hvor mange andre der har lyst til det, ved vi naturligvis ikke. Men hvis Gældsstyrelsen blot havde sendt et girokort til de to erhvervsfolk i stedet for et brev, var vi allerede nu 278 kroner rigere.

Signalet fra Gældsstyrelsen er på alle måder håbløst. De danskere, der pligtopfyldende betaler deres gæld, må opfatte dette milliardtræk som en hån. Eftergivelsen er nok små penge for den enkelte dansker, men for fællesskabet rokker det i sin yderste konsekvens ved tilliden til det danske velfærdssystem.

Vi baserer vores velfærd på et skattesystem, der hviler på en vis grad af retfærdighed. Det er svært at fastholde den opfattelse, når gælden blot eftergives - også til dem, der både har lyst og evner til at betale.

Vi må nødvendigvis fastholde, at enhver skal svare sit. Offentlig gæld skal ikke bare eftergives, hvor lille den end er.

Til Thorborg og Bosse skal herfra lyde en opfordring: Betal alligevel jeres gæld, selvom det offentlige ikke ønsker det.

Til skatteministeren skal herfra lyde en opfordring: Stop den happening.