Da Christian Vagn Uhre sammen med sin kæreste Cecilie tog hjem fra årets skitur, var han ikke klar over, at de netop havde besøgt en coronavirus-hotspot og havde taget smitten med til Danmark.

Han, kæresten og fem andre i deres rejsegruppe er i dag isoleret i deres lejligheder i Århus, smittet af coronavirus.

Østrig, og ikke mindst den populære skiby Iscghl, har med sin lemfældige håndtering af smittefaren, ansvaret for, at coronavirus er spredt ud over det meste af Europa.

Det kunne være undgået.

Den østrigske skandale skal have konsekvenser, for samarbejdet mellem de østrigske myndigheder og ejerne i skisportsområderne viser, at de satte deres egne økonomiske interesser over de sundhedsmæssige. De østrigske sundhedsmyndigheder nægtede længe at foretage sig noget. Selv da de blev klar over faren, tog de hellere hensyn til de lokale hotelejere end turisterne.

Allerede i slutningen af februar lander et fly i Island. Med ombord er turister fra skisportsstedet, og ved en undersøgelse viser det sig, at de er smittet med coronavirus. Island sætter Ischgl på risikolisten, hvor Norditalien og Wuhan også befinder sig, med det samme.

Først fem dage senere, den 5. marts, undersøger østrigske myndigheder området og den kendte restaurant 'Kitzloch', hvor de fleste viser sig at have fået smitten. Der er ingen grund til alarm, skriver sundhedsmyndighederne, og festen fortsætter i den populære skiby.

Der går endnu ni dage, inden området og barerne lukkes helt ned lørdag den 14. marts. Men inden myndighederne slår en jernring om Iscghl, bliver hotelejerne i området advaret om den kommende nedlukning, og de skynder sig at sende deres gæster hjem. De mange hundrede løstansatte skibumser bliver fyret, og alle tager de til deres hjemlande overalt i Europa – uden at blive testet. Hverken myndigheder eller ejerne på skisportsstederne bekymrede sig øjensynligt om spredningen.

Den danske coronakrise blev voldsomt forværret, da flere tusinde skiturister kom hjem fra Tyrol. Jenni Carlend fra Herlev og 139 andre danskere blev smittet i Iscghl. Jenni blev syg på vej hjem og bad om at blive testet, men på det tidspunkt opfattede de danske myndigheder ikke Østrig som et risikoområde. Derfor blev de hjemvendte danskere, som Jenni, testet alt for sent. Men måske blev de danske sundhedsmyndigheder solgt af deres østrigske kolleger, der åbenlyst ikke tog de tidlige islandske oplysninger alvorligt og derfor slet ikke foretog sig noget i tide.

Flere hundrede tyske skiturister er nu ved at samle sig for at rejse en erstatningssag over for skisportsområdet og myndighederne i Tyrol. Det virker, som om de har en god sag. Den sag vil gå sin langsomme gang i retssystemet.

Den østrigske skandale bør få konsekvenser på anden vis.

EU har været fodslæbende i håndteringen af coronasmitten og haft vanskelig ved at finde sin rolle i den fælles kamp. Hvis et forpligtende samarbejde mellem landene i Europa skal give mening, må sager som den østrigske håndtering eller mangel på samme frem i lyset. De relevante myndigheder skal stå til regnskab og forpligtes på et samarbejde, der går begge veje.

Østrig har tidligere lidt under en skandale, der satte spor flere årtier efter. I 80'erne fortyndede de østrigske vinbønder deres spätlese og burgunder med kølervæske for at gøre vinen mere sød. Det blev en kæmpeskandale, som mange danskere tydeligt husker. Skandalen lagde østrigsk vinindustri ned i årtier, og stadig har mange danskere svært ved at trække proppen af en østrigsk hvidvin.

Skandalen fra skiområdet kan udvikle sig på samme vis. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, varslede forleden en undersøgelse af coronaskandalen i Ischgl for at undgå en lignende situation. Men løftet er allerede trukket tilbage.

EU skal derfor påtage sig at undersøge, hvordan det kunne gå så galt, at Ischgl og andre skisportssteder i Tyrol blev smittebomben til hele Europa.

Det kunne være undgået. Det burde være undgået.

Derfor skal skandalen i Østrig have konsekvenser.