Mette Frederiksen må sidde og knibe sig selv i armen over den drømmestart, hun har fået i Statsministeriet.
Hendes forgænger som socialdemokratisk statsminister, Helle Thorning-Schmidt, blev i sin tid konfronteret med en skarp og kampberedt opposition, der kaldte hende ud på samtlige 'løftebrud', de mente, hun havde lagt grunden til i valgkampen. Omvendt har Mette Frederiksen indtil videre mere eller mindre kunnet sidde med popcornene fremme og iagttage den nuværende opposition fare rundt som hund efter egen hale.
Her fokuserer man tilsyneladende udelukkende på interne rivegilder og magtkampe, udløst af magttabet efter folketingsvalget.
Oppositionen efterlader uforvarende en åben bane for Mette Frederiksen at brillere på. En mulighed, hun forståeligt nok ser ud til at nyde og har tænkt sig at udnytte.
Løkke vil ikke aflive tanken om en S-V-regering, men han siger samtidig, at han vil koordinere den borgerlige opposition. En selvsagt håbløs position, der resulterer i en opposition i splid med sig selv på flere niveauer. Både internt i Venstre og i forholdet til LA, K og DF.
En svag opposition er dårligt nyt for Danmark, fordi en hårdtarbejdende opposition er vital for den demokratiske kvalitet. Derfor er det altid – uanset farven på en siddende regering – en fordel for vores folkestyre at have en skarp, fokuseret og hårdtarbejdende opposition.
Oppositionen har den vigtige tjans at holde opsyn med regeringen og den måde, magten forvaltes på. De kalder ministre med uheldige sager i samråd, udfordrer i Folketingssalen eller stiller såkaldte § 20-spørgsmål til landets ministre.
Hvis oppositionen svigter denne parlamentariske kontrol, er der kun kritiske NGO’er og pressen at hænge hatten på, når der skal fremføres kritik af en regerings arbejde, og når misbrug af magten skal frem i lyset.
Der er naturligvis stadigvæk masser af tid for oppositionen til at finde sig selv og hinanden, men jo før, der kommer fokus på arbejdet i Folketinget, jo bedre.
Hvis Lars Løkke Rasmussen vil genvinde 'nøglerne til Statsministeriet', som er hans eget udtryk, stiller han sig bedst i vælgernes øjne ved at fokusere på at være leder af en kritisk opposition snarere end at være militsleder i en fraktion i eget parti.
Arbejdet med at holde regeringen i ørerne, og påvise deres eventuelle fejl og overbud, giver simpelthen det bedste afsæt for Venstre og resten af oppositionspartierne til at forklare vælgerne, hvordan og hvorfor deres politik er bedre, og sætte Mette Frederiksen under pres.
Der bør være nok at tage fat på, med løfter om tidligere tilbagetrækning, børnene ud af Sjælsmark, Mint hjem til Danmark og verdens måske mest ambitiøse klimamål, hvor udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. frem mod 2030.
