Det tegner til at blive en af de mest kulørte valgkampe i nyere tid, når Lars Løkke Rasmussen inden længe offentliggør datoen for vores næste visit til stemmeurnerne.

Foruden de gamle partier vil der nemlig være en række nye og mindre rutinerede partier på listerne, der efterhånden tager form af en slags omvendt sang om de 10 små cyklister, der én efter én falder fra. Ved det kommende valg bliver der flere og flere – 13 partier er vi oppe på nu.

Omstridte Rasmus Paludan fra Stram Kurs har fået samlet nok vælgererklæringer og er således berettiget til at stille op. Godt nok hjulpet på vej at en teknisk finte i modstrid med valgreglerne, som Berlingske har beskrevet det. Første kandidat, der er blevet præsenteret, er provo- og penis-kunstneren Uwe Max Jensen.

En anden kontroversiel mand på valg er Klaus Riskær Pedersen fra partiet Klaus Riskær Pedersen, der går til valg på at holde hovedet koldt og hjertet varmt, men som indtil nu på det politiske plan mest har gjort sig bemærket ved at komme op at skændes med journalister over den milliongæld, erhvervsmanden stadigvæk har til samfundet. Foruden voldsomt bøvl med partiets kandidater, som ryger ind og ud af rækkerne.

I selskab med de to ovenstående virker Pernille Vermund og tropperne fra Nye Borgerlige allerede som gårsdagens nyheder, selv om det jo mildest talt ikke er tilfældet.

Endelig er der jo Alternativet, der endnu må regnes blandt de nye, med Uffe-'Regler gælder for alle andre end mig'-Elbæk i spidsen.

Seneste regel, der kun gælder for andre end Elbæk, er Alternativets princip om 'iltning af folketingsgruppen', der kun må sidde i 10 år på Christiansborg for ikke at blive fedtet for meget ind i det politiske arbejde og miste forbindelsen til den virkelige verden.

Mange ytrer bekymring over situationen, der også kan virke voldsom. Men faktisk er det ikke så unormalt, at der er tætpakket på stemmesedlerne, eller at der dukker partier op, som er centreret om karismatiske enkeltpersoner eller karakteristiske mærkesager.

Komikeren Jacob Haugaard kom i Folketinget i 1994 med løfter om medvind på cykelstierne.

Ved valget i 1987 var der 16 partier på valg, herunder Fælles Kurs med navnkundige Preben Møller 'Sømanden' Hansen i spidsen, Retsforbundet med grundskylden som mærkesag og venstrefløjs-nicher repræsenteret af partier som Internationalen-Socialistisk Arbejderparti og Marxistisk-Leninistisk Parti.

Ved jordskredsvalget i 1973 var det Glistrups Fremskridtspartiet, Erhard Jacobsens Centrum-Demokraterne (dengang Centrumsdemokraterne) og det dengang helt unge Kristeligt Folkeparti, der rokkede båden.

For det meste går det sådan, at den slags nye partier nok kan skabe voldsomme plask i vandet, men som årene går, er deres påvirkningskraft mere sammenlignelig med mindre ringe i vandet.

Vores demokrati er rigeligt stærkt til at håndtere et cirkus som det kommende valg til Folketinget. Lad tæppet gå!