For de fleste københavnere vil det næppe være en overraskelse af de helt store, at der i flere af Nørrebrogades mange slikbutikker findes varer, der tilsyneladende er købt i udlandet og nu sælges videre her.

Rigtig mange mennesker glæder sig nemlig over det rige udbud af søde sager, der ofte er langt billigere, end hvad man kan finde andre steder, og de fleste vil nok være stødt på en udenlandsk etiket.

Så meget gang i handelen med sukkergodter er der, at Nørrebrogade fremstår fuldstændig forandret i forhold til for bare 15 år siden.

B.T.s optælling af butiksfacader viser, at der i dag ligger hele 24 slikbutikker og kiosker på den 3,3 kilometer lange strækning.

Mens mange således nok vil være bekendt med de udenlandske varer, virker omfanget alligevel overraskende stort i den afdækning af branchen, som B.T. har foretaget.

I et enkelt tilfælde, som er refereret i B.T.s dækning, viste en aktion foretaget af Fødevarestyrelsen, Skat og de svenske myndigheder, at butikken Muums Slik ApS ikke kunne dokumentere, hvor 68 ton slik og chokolade kom fra. Ej heller kunne ejeren af butikken fremvise faktura på, hvor slikket var indkøbt.

Stikprøveindkøb afslører, hvor let det er at støde på udenlandske varer, der er ulovlige at sælge i Danmark, fordi de ikke er mærket på dansk.

Vi finder Pepsi-Cola fra Polen, Nutella-bøtter fra Tyskland, Haribo-poser med jordbærslik fra Tyrkiet med påklistrede svenske etiketter på bagsiden og Oreo-kiks fra Bulgarien.

»Det kan være en indikation af, at det er noget, der er købt i udlandet, og at man måske ikke har betalt de afgifter, man skal,« siger Michael Rosenmark fra Fødevarestyrelsens rejsehold i forbindelse med B.T.s afdækning.

En meget kraftig indikation, må man nok kunne tillade sig at tilføje.

Michael Rosenmark oplyser videre, at det er meget vanskeligt at komme den lyssky slikhandel til livs. En af udfordringerne består i, at ejerne trods bøder, politianmeldelser og konkurser bare fortsætter i nye firmaer, hvorfor de driver slikbutikkerne videre, blot med et nyt skilt på facaden.

Noget tyder på, at statskassen går glip af en del, og det må være på sin plads at se på, om myndighederne har de rette værktøjer til at tackle udfordringen med den tilsyneladende systematiske svindel med søde sager.

Mens vi venter på det, skal vi måske selv overveje, hvor vi køber den næste plade chokolade. Det er muligt, at der er en 10'er at spare på at hente en med udenlandsk mærkning, men hvad hjælper det, hvis den i virkeligheden giver en dårlig smag i munden?