Vi lever i en krænkelsestid.

Overalt klager mennesker og lufter deres krænkelser og stødte manchetter.

Af og til er krænkelserne rimelige - folk kan desværre være både grove og ubetænksomme.

Andre gange virker de krænkede ømskindede og mere end rimeligt ‘krænkelsesparate’, som det hedder i dag.

Af alle krænkelser er dem per stedfortræder de mest irriterende. Den slags, hvor man ikke bliver personligt krænket eller fornærmet, men pynter sig med lånte krænkelser og tager på vej på vegne af andre.

Et godt eksempel på en krænkelse per stedfortræder kom for en dag, da cykelrytter Mads Pedersen for nylig triumferede i linjeløbet i Yorkshire og hev VM-titlen hjem.

Flere medier nævnte, at det var en historisk begivenhed.

»Mads Pedersen jubler. Dansk verdensmester i linjeløb. Den første i historien,« kunne man f.eks. læse det omtalt hos DR.

Imidlertid vandt den kvindelige cykelrytter Amalie Dideriksen VM i Doha allerede tilbage i 2016, så den rigtige formulering ville have været, at Mads Pedersen var historiens første danske VM-vinder af herrernes linjeløb.

Flere harcelerede over, at medierne tilsyneladende ikke regnede kvindernes cykelsport for ret meget. Det var mandschauvinisme at hylde Pedersen på den måde, det foregik, måtte man forstå.

Amalie Dideriksen kunne nemt have fået succes med at mobilisere en krænkelse, men hun gjorde det stik modsatte, da hun gik til tasterne på Facebook:

»Den seneste uges tid har jeg fået en del henvendelser på baggrund af Mads Pedersens nyvundne titel som verdensmester og efterfølgende fejring,« skrev hun og fortsatte: »Flere medier har fokuseret på, at en række journalister havde glemt, at jeg var den første danske professionelle landevejsverdensmester nogensinde. Mon ikke alle bare var glædeligt overraskede over Mads’ sejr? Jeg synes i hvert fald, det er fantastisk for Mads og dansk cykling!«

Amalie Dideriksen undlod at gå ud fra, at der lå onde intentioner bag formuleringerne om Mads Pedersen. Hun valgte at reagere med overskud og fortsatte med at argumentere nuanceret for, at der er forskellige dynamikker i landevejscykling for kvinder henholdsvis mænd, og at det gør det spændende for cykelfans også at følge kvindernes løb.

Som man også kender det fra sportsgrene som håndbold og tennis, hvor kvindernes kampe kan være mindst lige så underholdende at se som herrernes, fordi spillet bliver anderledes, og man bemærker andre detaljer, når rå kraft spiller en mindre rolle.

Amalie Dideriksen er en helt(inde) og fantastisk ambassadør for sin sport. Både fordi hun er en fremragende cykelrytter OG fordi hun valgte overskud frem for fornærmelse.