Partiet Alternativet blev i 2013 grundlagt som en politisk bevægelse, der var drevet frem af nødvendighed for forandring.

I partiets igangværende nedsmeltning synes det dog ret klart, at individuelle ambitioner og bekvemmeligheder er vigtigere for Alternativets afhoppere end 'sagen'.

Målet var at skabe en 'ny politisk kultur', der skulle gøre op med mudderkastning, taktik, knive i ryggen og mediespin, men på få måneder har man holdt fælles brandudsalg over alle principper i en indædt magtkamp.

Var Alternativet en ludobrik, ville den med andre ord være slået hjem nu.

Mandag forlod partiets grundlægger, Uffe Elbæk, partiet efter et hæsblæsende forløb, han selv satte i gang i december, hvor han proklamerede, at han ville 'give faklen videre'.

»Jeg forlader aldrig et skib i oprørt farvand. Jeg forlader ikke broen, før vi er i sikkert farvand. Jeg ønsker at give det her videre i god stil og god form – og det er nu,« udtalte Uffe Elbæk dengang. Sådan gik det mildest talt ikke.

Medlemmerne talte, men de valgte åbenbart forkert, må man forstå, da de gjorde Josephine Fock til ny forperson. Derfor valgte foruden Elbæk også Rasmus Nordqvist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique fra partiets folketingsgruppe at forlade partiet.

Mandagens faneflugt skal ses i forlængelse af en allerede igangværende styrtblødning, hvor flere andre profiler allerede har fået nok og forladt partiet i løbet af de seneste dage.

For under to uger siden forlod tidligere kulturborgmester og medlem af Borgerrepræsentationen i København for Alternativet Niko Grünfeldt ovenikøbet partiet med en svada om, at 'partiets sjæl er ædt op indefra'.

Tilbage i Alternativets folketingsgruppe sidder nu kun et enkelt medlem.

Elbæk, Nordqvist, Zimmer og Siddique har alle valgt at fortsætte i Folketinget som løsgængere.

Ingen af dem valgte at lade uenigheden i det nye formandsvalg munde ud i at overlade deres mandat til en anden i Alternativets rækker.

Hver især føler afhopperne sig med andre ord vigtigere end Alternativets mission og mulighed for at påvirke de politiske beslutninger i fremtiden.

Elbæk 'hopper ud af Alternativet-bussen og op på min egen grønne cykel', som han formulerer det. Alternativet havde været at lade en anden komme til. En, der ville Alternativet og kunne fortsætte partiets arbejde.

De frafaldne alternativister er naturligvis langtfra de første til på den måde at bryde med det parti, de er valgt for, for at gå solo eller stifte nye partier. Men det er næppe nogen trøst for de mennesker, der satte deres kryds ved liste Å sidste år.