Det er spillerne, der er i centrum af den latterlige konflikt mellem deres fælles spillerforening og DBU. Det er spillerne, der bestemmer, hvor længe denne farce skal fortsætte. Bolden er, for at blive i sportsjargonen, på deres banehalvdel. Men man kan godt tvivle på, om de formår at komme ud af krisen med troværdigheden i behold, hvis den fortsætter meget længere.

Lige nu har spillerne opbakning fra de fleste i fodbold-Danmark, men det er en intuitiv følelse, og den forsvinder, hvis spillerne bliver ved med at insistere på, at deres kommercielle rettigheder skal forhindre Danmark i at have et landshold. Hvorfor skal glade amatørspillere og tusinder af frivillige, der er rygraden i danske fodbold forstå, at landsholdsspillerne har brug for at tjene en million mere.

Det er afgørende, at de to parter, symboliseret ved DBU´s direktør, Claus Bretton-Meyer og spillerforeningens direktør, Mads Øland, hurtigt finder sammen og får lavet en holdbar aftale. Kemien mellem de to er ligeså god, som mellem Donald Trump og Hilllary Clinton. Det er derfor andre i kredsen omkring de to, der skal træde i karakter og træffe beslutninger - hurtigt og kontant.

DBU lider under en aftale, som de nuværende ledere, formand Jesper Møller og direktør Meyer lavede i 2015 - dengang var det også under pres for aflysning af to landskampe og dengang gav DBU sig. Møller og Meyer lavede en aftale, der i dag betegnes som en katastrofe for unionens muligheder for at tjene penge til at drive landets største idrætsforbund. DBU har brug for pengene, da landsholdet er eneste indtægtskilde. Aftalen fra 2015 gav også spillerforeningen lov til at være helt tæt på spillerne under landsholdssamlinger op til kampene og gav spillernes fagforening et større beløb.

DBU står foran en svær opgave, for de skal vinde spillernes tillid, så de kører henover Mads Øland og laver en aftale. Men det nye lederhold i DBU har ikke den samme kontakt og tillid, som den tidligere direktør, Jim Stjerne, havde. Jim Stjerne var selv elitespiller og var glødende interesseret i spillerne og spillet. Nogle gange for meget. Men han sørgede for, at de relevante spillere var orienteret om de tilbud, der lå fra DBU´s side og forsøgte at bevare et tillidsforhold til holdet.

Det er vanskeligt at vurdere fodboldens prestigetab. For når bolden ruller igen, er alt så bare glemt? De fleste elskere af fodbold vil bare se kampe og ikke forholde sig til principper og egoer, der blokerer for spillet. Men det kræver, at vi kommer i mål nu.

Danske drenge - Christian Eriksen, Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen og William Kvist - de mest markante stemmer lige nu fra det »gamle landshold« - det er jer, der skal tage bolden og komme med et reelt udspil. Ikke noget forhandlingspjat og taktik. Ikke mere polemik i offentligheden. Danmark skal have en aftale - måske endda udenom Mads Øland - det er jer, vi venter på.