Debatten om krigen i Ukraine har den seneste uge fået bølgerne til at gå højt. I B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid skyder Ruslands-eksperten Anna Libak nu et centralt argument ned.
Det har været en vild uge i debatten om krigen i Ukraine.
Først og fremmest på grund af en klumme fra chefredaktøren på forsvarsmediet OLFI, Peter Ernstved, hvor han argumenterer for, at Europa bør presse Ukraine til at acceptere en dårlig fred frem for at fortsætte krigen med risiko for ukrainsk kollaps – eller i værste fald Tredje Verdenskrig.
En udmelding, der blandt andet har fået forsvarsminister Jeppe Bruus (S) til at kræve klummen trukket tilbage.
Også Mette Frederiksen har markeret sin skepsis over for dialog med Rusland, efter hendes nordiske kolleger, Finlands præsident, Alexander Stubb og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, tirsdag talte i telefon med Vladimir Putin.
I mandagens afsnit af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, fælder Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, nu dom over den seneste tids ophedede debat.
Og her fremhæver Libak særligt ét argument om en mulig fredsaftale der – ifølge hende – slet ikke holder.
»Det dummeste argument, det er, at hvis vi imødekommer Putins krav, så kan Ukraine overleve som selvstændig stat, og så vil NATO-lande som Baltikum (Estland, Letland og Litauen, red.) ikke længere være truet af Rusland. Det er simpelthen det dummeste argument,« slår hun fast.
For ifølge Anna Libak handler Putins ambitioner om langt mere end Ukraine.
»Jeg er helt overbevist om – og det er jeg, fordi jeg har lyttet til Putin gennem mange år – at det, han ønsker sig, det er en genrejsning af det russiske imperium,« siger hun.
Hun peger på, at Putin allerede inden invasionen af Ukraine i 2022 stillede vidtgående krav til NATO.
Og netop dét krav, mener Anna Libak, gør forestillingen om at skabe varig sikkerhed ved at imødekomme Putin urealistisk.
For hvad skulle der egentlig til, hvis Vesten skulle opfylde Ruslands ønsker?
Ifølge Anna Libak ville det i praksis betyde, at Rusland fik indflydelse på, hvor store militære styrker NATO-lande må have.
Et scenario, hun har svært ved at forestille sig.
»Kan man forestille sig en situation, hvor NATO nogensinde vil gå med til det? Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at man siger, nu skal Rusland bestemme, hvilket niveau de væbnede styrker i Polen, Ungarn, Tyrkiet og Slovakiet skal have,« siger Rusland-eksperten og understreger:
»Og derfor så er dét at fremme et billede af, at vi bare kan imødekomme Putin, naivt.«
Hør hele interviewet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.
