Tænk at være landskendt – ja, verdenskendt, faktisk – for at skabe dialog og bygge bro, men i virkeligheden bare bruge tiden på at svine andre til.

Özlem Cekic er ophavsdamen bag den dialogskabende samtale mellem uenige parter. Ideen opstod, da hun blev oversvømmet med hadske henvendelser fra borgere, som var uenige med hende.

Dialogkaffe blev født, og konceptet er i al sin enkelthed enormt sympatisk. At ville forbedre samtalen mellem uenige parter med et anerkendende møde.

Men kaffen er over tid blevet bitter. Og det kvalmende korrekthedspatent, som desværre er karakteriserende for venstrefløjen, har taget over.

Det viser sig i al sin tydelighed på Twitter, hvor Özlem Cekic har kastet sig ud i en mildest talt dialog-smadrende øvelse. Hun skriver om folketingsmedlemmet for Nye Borgerlige Mikkel Bjørn:

»Jeg deler julekram ud til Mikkel Bjørn, som har de mest rabiate holdninger om muslimer, aktivister og feminister. Hvis jeg de næste 7 dage kan få 200 personer til at melde sig ind i krammergruppen.«

Siden har hun skrevet flere opslag – en kampagne kan man kalde det – om sine planer om at kramme alle de holdninger ud af Mikkel Bjørn, som hun altså ikke synes, han må have.

Og det smager jo lidt mærkeligt, når nu Cekic i et enkelt opslag både sviner en holdningsmodstander til og husker os alle på, at hun er Messias for den ordentlige samtale.

Den tidligere folketingspolitiker for SF Özlem Cekic, der er landskendt – ja, nærmest verdenskendt – for sin 'dialogkaffe'.
Den tidligere folketingspolitiker for SF Özlem Cekic, der er landskendt – ja, nærmest verdenskendt – for sin 'dialogkaffe'. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Samtidig vil hun gerne betales for det. Forstået på den måde, at hendes påståede gode, helbredende idé om at kramme Mikkel Bjørn altså afhænger af en godbid i form af 200 nye betalende medlemmer til foreningen Brobyggerne. Som var hun et barn, der vil have en 20er for at tage opvasken.

Men den mest iøjnefaldende absurditet er jo altså, at Özlems eget budskab om at tale pænt med og om personer, man er uenig med, er gået hen over hovedet på hende selv. Til trods for at det er en pointe, hun har turneret i årevis. Hun har sågar holdt en TED Talk om det.

Og Özlem Cekics brobyggende venner er helt blinde for det. De er jo nemlig “de gode”, synes de selv, og tror derfor, at de redder verden, hvis de får alle holdningsmodstandere til at holde kæft eller skifte holdning. Dét er nemlig deres idé om den gode dialog.

Og Mikkel Bjørn? Ja, han er da ikke det mindste interesseret i at blive hadkrammet af Özlem Cekic. Og det kan man da godt forstå. Helt på sin plads har han på Twitter svaret hende:

»Jeg har ingen rabiate holdninger til nogen mennesker overhovedet. Men jeg har stærke holdninger til ideologier, ideer og holdninger, som visse mennesker har til samfundet og andre mennesker. De to ting er ikke det samme.«

Meget fair og behersket reaktion på egentlig voksenmobning. Jeg havde nok ikke selv været så sød omkring det, hvis jeg pludselig skulle bruges som symbol på ondskab, for at en dialoghykler kunne positionere sig som modstykke til det onde.

Generelt ville det klæde venstrefløjen at få øjnene op for, at det altså ikke kun er folk, man er enig med, der har ret til at være uenige.

Og så skal Özlem Cekic meget hurtigt have øjnene op for, at den følelse, hun har af, at hun gerne må sige grimme ting om Mikkel Bjørn, fordi hun betragter ham som skadelig, er akkurat de samme følelser, som tastaturkrigere har, når de skriver grimme ting til og om hende.