Ingen er tjent med en verden, hvor Inger Støjberg er københavner-woke.
Inger Støjberg har med Danmarksdemokraterne sluttet sig til dem, der taler for at give ældre muligheden for at fravælge en sosu med tørklæde på.
I et interview med Ekstra Bladet tilføjer Inger Støjberg tilmed, at også ældre borgere, som helst ser, at deres sosu har tørklæde på, skal kunne fravælge en sosu uden tørklæde. Og her begynder det hele at blive ekstra latterligt.
Hvad Inger Støjberg selv overser er nemlig, at hun melder sig i et kor, som hun nok ikke selv identificerer sig med – ligesom de nok ikke identificerer sig med hende: De woke københavnere.
På den yderste venstrefløj, og i de allermest woke kredse, har man længe abonneret på ideen om, at enslignende børn leger bedst.
Et godt eksempel er konceptet 'Nørrebro Pride', som både arrangerer en lgbt-demonstration på Nørrebro, hvor hvide mennesker skal gå bagest, og holder fester, hvor både hvide mennesker og heteroseksuelle mennesker er bandlyst.
Lyder det helt hul i hovedet? Ja, det gør det, og det er det. Men selvom det er indlysende rabiat, så er det altså blevet relativt moderne i det woke København.
Også forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, støtter op om det, han kalder 'separatistiske' arrangementer. For som han siger: »Når man inviterer gæster, må man selv lave gæstelisten,« og »Jeg synes ikke, der er nogen, der bliver diskrimineret her.«
En logik, som til forveksling ligner den 'frihed', Inger Støjberg taler om, hvor diskrimination pludselig er tiptop, »når det handler om, hvem der skal komme i ens hjem«.
Og på den måde kan Copenhagen Pride og Inger Støjberg jo passende holde en fest på et plejehjem kun for lesbiske, venstrehåndede, asatroende med karamel- til nougatfarvet hud. Med dronningemandler, bridge og fri bar i flyversjusser.
Sammen kunne de helt ignorere, at det selvsagt ikke tjener nogen, hvis hudfarve, religion eller seksualitet skal afgøre, hvilke adgange man har til job i hjemmeplejen eller til fester. Det burde ikke engang være nødvendigt at forklare til en i 3. klasse.
Det eneste sjove ved det hele er tanken om Inger Støjberg, der slutter sig til de woke københavnere og laver gadedrengehop mod solnedgangen ved Den Røde Plads.
Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at politikere og aktivister på yderfløjene pludselig stiler efter apartheid. Og det siger jeg ikke for at trække det afrikanske Hitler-kort. Det siger jeg, fordi det er en ganske logisk slutning.
Ideen om en bestillingsliste, hvor man kan krydse af, hvilken farve ens sosu skal have, hvilken Gud de skal tro på, og hvilket køn de skal forelske sig i, er jo til grin.
