Valgkampen bliver udkæmpet på flere fronter. Nu også som konkurrence i at spille dum.

Der viser sig ikke at være nogen grænser for, hvor langt Socialdemokratiet vil gå for at udstille Søren Pape Poulsen. Senest har sundhedsminister Magnus Heunicke, social- og ældreminister Astrid Krag og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard demonstreret, at end ikke usandheder og fordrejninger er man for fin til i regeringspartiet.

Det er nemlig ikke nogen af Søren Pape Poulsens verserende, private møgsager, der står for skud, ej heller hans politik. Næ, det er noget så åndssvagt som et tv-klip, hvor Søren Pape Poulsen bliver spurgt til, hvad han mener, der er brug for på ældreområdet. Hvortil Pape ganske fornuftigt svarer:

»Der er vel behov for nogle flere 'indianere' derude til at tage sig godt af vores ældre.«

Og med 'indianere' refererer han selvfølgelig til udtrykket 'færre høvdinge, flere indianere', som bruges til at beskrive en fornuftig ratio af ledere og medarbejdere.

Det ved de tre ovennævnte ministre selvfølgelig godt, men har alligevel forsøgt at kaste Søren Pape Poulsen ud i, hvad der må siges at være valgkampens mest søgte og ynkelige shitstorm til dato.

»Nu kalder Søren Pape dem for 'indianere'. Kunne man forestille sig, han ville tale sådan om bankdirektører og it-eksperter?« siger den ene.

»Det løser hverken omsorgsgen eller 'indianere', Pape!« siger den anden, og den tredje har simpelthen lavet en hel video, hvor han faker at være forarget:

»Helt ærligt, Søren Pape, det handler ikke om indianere, cowboys eller noget som helst andet,« siger beskæftigelsesministeren med en alvorlig mine og intense øjne. Helt ærligt, Peter Hummelgaard, hold op med at spille dum.

Men det stopper ikke her. I Magnus Heunickes oprindelige tweet henviser han også til de '40.000 fyringer' i det offentlige, som Socialdemokratiet påstår, Papes økonomiske plan vil medføre.

Et tal, som har vist sig ikke at have hold i virkeligheden. Og det ved Magnus Heunicke selvfølgelig også godt.

Det er efterhånden en yderst plat og pinlig tendens, der viser sig at være meget socialdemokratisk, at hvis man blot gentager en løgn tit nok, så tror de, at den bliver til virkelighed.

Historien bliver selvfølgelig kun mere pinlig af, at alle de, der spiller dumme, har titel som ministre. Det siger i øvrigt også noget om, hvor dumme man i regeringen tror, den vælgergruppe, man appellerer til, er.

Altså, medmindre de tre ministre helt reelt ikke er i stand til at forstå vendinger i billedsprog og økonomi. I så fald står vi jo med et langt større problem.