Allerede efter en måned som statsministerkandidat har tilliden til ‘troværdighedskandidaten’ Søren Pape Poulsen lidt et knæk. Derfor er et ‘vamos, Josue’ den eneste rette beslutning, hvis Søren vil være statsminister.
Det begyndte ellers godt med en solid start, hvor Søren Pape leverede, som han skulle, med en sikkerhed, som mange måske ikke troede, han havde. Samtidig havde De Konservative en semi-brugbar politisk plan med skattelettelser og flere penge i lommerne på borgerne. Ja, alt var, som det skulle være.
Men så ramte den barske virkelighed så sandelig også den konservative formand i form af mediernes fokus på statsministerkandidaten Søren. Hvor han før i tiden har kunnet gemme sig bag den store skygge, som har været Lars Løkke Rasmussen, dernæst Venstres kollaps og nu Jakob Ellemann-Jensen, så står han center stage og skal stå til ansvar for nærmest alle sine beslutninger. Både dem i den politiske manege og dem i det private.
Nu står vi så her og kan konstatere, at Søren Pape Poulsen skal skilles fra sin mand, Josue Medina Vasquez. En mand, som har kostet ham en del på troværdighedskontoen.
Det, man ikke kan tage fra Søren Pape Poulsen, er, at han kan træffe svære beslutninger. Og den allersværeste traf han i denne ugeAli Aminali
Lad mig lige slå noget fast her: Der er intet positivt eller godt, når to mennesker, der har holdt af hinanden, skal skilles. Og det giver mig kvalme, at se folk på de sociale medier spekulere i, om Søren Pape kynisk har valgt at gå fra sin mand, fordi hans higen efter magten er større end kærligheden til manden.
Men når det så er sagt, så er konklusionen også, at hvis De Konservative og Søren Pape vil have en chance for at vippe både Ellemann og Frederiksen af pinden, så skulle det slutte nu! Derfor er et adios Josue den eneste rigtige beslutning, Søren kunne tage.
Et adios som helt klart har været hårdt, og som tilføjer et par ar på sjælen. Men et vigtigt adios, fordi det er det eneste rigtige at gøre. Og svære beslutninger er også en del af jobbet, hvis man gerne vil være lederen af hele kongeriget.
Nu er spørgsmålet så, om de ar på sjælen og de slag på troværdigheden, han har fået, kommer til at ændre Søren Pape til at blive stærkere i den kommende tid. For udfordringer er der nok af – både politisk og i det private.
Allerede få dage efter kunne vi erfare, at Søren Pape Poulsen igen skal stå til ansvar. Denne gang er det boligen, der står for skud, og andre medier har allerede meldt ud, at flere ‘afsløringer’ er på vej.
Ja, det er ikke nemt at være Søren Pape Poulsen eller være statsministerkandidat. Kan Søren Pape så rejse sig fra disse slag som en garvet bokser, parere og smække en uppercutter afsted mod Ellemann og Mette Frederiksen, så det kan give nogle troværdighedspoint på kontoen?
Det tror jeg godt på, at han kan. Det store spørgsmål bliver, om han kan få os danskere til at forstå, at alle de løgne, turene til de varme lande, bare er noget, som er ‘lost in translation’ og ikke et bevis på naivitet eller dårlig dømmekraft.
Det, man ikke kan tage fra Søren Pape Poulsen, er, at han kan træffe svære beslutninger. Og den allersværeste traf han i denne uge, da han sagde ‘Vamos Joshua’.
