Blå bloks form den seneste uge har været satirisk at opleve.

Og her tænker jeg ikke på Liberal Alliances TikTok-profil og Alex Vanopslaghs daddy-trend, som potentielt lige nu står som det stærkeste, blå blok har leveret i et stykke tid.

Nej, anført af de to statsministerkandidater har blå blok scoret selvmål, hver gang de har stået sammen om noget. Og ikke nok med det, så virker det, som om de er opsatte på at tackle hinanden, hver gang de har bolden.

På pressemøde efter pressemøde har de solgt os en idé om en fælles opposition mod magtfuldkommenhed. Men det, vi danskere har fået, er et afsnit af Klovn. Ja, det er hårdt sagt, men ærligt talt, hvad skulle vi ellers føle? Bare tag det sidste såkaldte pressemøde foran Kastellet. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde.

Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) til doorstep om FE-sagen på Kastellet.
Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) til doorstep om FE-sagen på Kastellet. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Først og fremmest står begge statsministerkandidater direkte med solen i smasken og ligner to tabte sjæle, der spejder efter den regeringsmagt, der sejler bort ude i horisonten.

Dernæst forsøger de at stille kritiske spørgsmål til den kringlede FE-sag uden at tænke på, hvilke kritiske spørgsmål der kunne dukke op. Undskyld mig – er der nogle voksne til stede i de to statsministerkandidaters bagland?

Hvordan kunne man ikke have forudset, at sagen om den formodede agent Ahmed Samsam kunne dukke op, når man ved, at Søren Pape Poulsen er tidligere justitsminister?

Hvorfor har man ikke gjort Jakob Ellemann-Jensen bevidst om, at Samsam-sagen er vigtig i forhold til den overordnede sag mod Findsen? Og nu, hvor vi er i gang, hvorfor hulen er alle partiledere fra den borgerlige blok dukket op, når de ikke skal være med i pressemødet?

Ej, men jeg har så utroligt mange spørgsmål. Det ændrer dog ikke på, at vi nu har nået et niveau, hvor jeg og mange danskere tænker: Er det virkelig dem, der skal lede landet?

Det, som piner mig allermest, er, at de borgerlige godt kan, hvis de vil. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, at de kan. Jakob Ellemann har oppet sig den seneste tid og vist, at han snildt kan være en statsleder.

Men desværre ender det hele lidt i noget klovneri, fordi det eneste, blå blok på nuværende tidspunkt er enige om, er fortiden – og intet om fremtiden. Det, de burde gå til valg på, er deres visioner.

Men de er så forskellige, at ingen pressemøder kan rumme dem. Jo, medmindre det er noget så fluffy et emne som “frit valg” til selv at vælge, og så noget med tørklæder.

Kan det så reddes? Ja, hvorfor ikke? Men det kræver, at de stopper med deres mærkværdige “fælles” pressemøder (der minder mere og mere om scener fra “Klovn” end noget andet) og går hver til sit.

Hvis Ellemann bruger sit og Venstres momentum til at tale politik og visioner, og står lige så skarpt, som førstnævnte gør, når han deltager i partilederdebatter, så kan det vende.

Og hvis Søren Pape Poulsen skruer tempoet ned og mere fremviser den Pape, man så til mødet med partierne på DR, så kan selv De Konservative måske holde fast og ikke ende på de samme mandater, som de fik i 2019.

Hvis du tænker “sikke noget vrøvl”, så lad mig minde dig om, at mens de blå har fået alle til at savne “Klovn”, så har Lars Løkke Rasmussen antydet, at Moderaterne kun vil tale om sundhedspolitik, fordi det optager vælgerne. Og så er vi tilbage ved, hvad man egentlig går til valg på? Fortiden eller fremtiden? Jeg håber, de borgerlige fra nu af sætter fokus på det sidste.